Viewing entries tagged
livsfilosofi

Sometimes I wake up in a different bedroom

Comment

Sometimes I wake up in a different bedroom


Lydtæppet virker ens, uanset hvilken sydlandsk flække vi indtager. Alle byerne har åbenbart den samme klæbende hede, og gullige belægninger på tjenernes tænder. Du smiler kun når komplimenterne flyder og promillerne stiger. Mønsteret imellem os virker fastlagt, fasttømret og forudbestemt. Selvom ingen af os er religiøse, så oser det hele af fortidige ritualer. Samtalerne glider i starten ubesværet med usagte ord, sårende spydigheder og bevidste misforståelser. Siden udveksles der mest lyde og blikke. Indtil selv stilhed føles som knugende anklage. Jeg føler mig fanget, fanget i en anden mands drøm, med hjertet fuld af længsel efter alt andet end det vi er.

Comment

Tired of looking for answers

Comment

Tired of looking for answers

Barndommens sjældne besøg har ikke formet andet end nostalgiske forventninger til købstaden med bryggeriet der bar mit navn. Gaderne er mig endnu ukendte, midtbyen kun svagt bekendt og turistattraktioner er alle steder jeg har kastet med sparepengene. Nu er byen mit hjem, og regionen hvorfra min verden udspringer. Det føles på ingen måder ubehageligt og jeg er uendelig glad for min lejlighed i centrum af Randers. Hvor jeg måske nok er den tredje generation som bebor byen, men samtidig den sidste i min familie som prøver det. Her blev de sidste danske toge skabt, alt imens arbejderne blev nedbrudt i takt med industrialisering ebbede ud. Her boede der storke i midtbyen, her solgt man handsker, reb og Thor pilsner som var det noget særligt. I dag er det en midtjysk storby hvis sats på oplevelsesøkonomi virker lovende, men endnu kan gå galt. Det er dog hverken kopien af regnskoven, Elvis Presleys fødehjem eller sagnet om Niels Ebbesen som har lokket mig til byen.

Comment

I reap what I don't sow

Comment

I reap what I don't sow

Jeg genkender ikke rigtigt mit spejlbillede, men kan godt lide manden der kikker tilbage. Dels fordi han ligner faderen fra min barndom, men hovedsageligt fordi han er et menneske der er i balance. Selvfølgelig har jeg aldrig haft de store mentale udsving, andet end ungdommelig vrede der trak ud. Jeg taler i stedet om min succesfulde nulstilling af mit liv. Rødderne er plantet i et lille samfund hvor ingen kendes, men alle sikkert ved hvem jeg er. Jeg er omgivet af store bøgetræer, søer og historiske bygninger. Lige midt mellem min gamle studieby Odense og kulturcenteret København har jeg således fundet mig selv, et hjem og en ro der var savnet. Selvfølgelig hjælper det på humøret at pendling ikke længere er en del af hverdagen, at meningsløst arbejde ej heller stjæler livskraften og rejser igen fylder i kalenderen. Den største forskel er dog følelsen af frihed.   

Comment

Jeg Gi'r En Omgang - Hvis Du Gi'r To!

Comment

Jeg Gi'r En Omgang - Hvis Du Gi'r To!

Jeg selv har levet i årtier bag skjolde af jern, bevæbnet med ord af stål og lunet mig ved sarkasmens bål. Det var derfor en overraskelse af de store, da hjertet blev tabt til en ung kvinde, hvis livsfilosofi og konsekvensanalyser engang havde været mine. Jeg taler hverken om forelskelse eller kødeligt begær, selvom begge havde været ganske elementært. Det er faktisk langt mere banalt. Hun rammer mig rent. Hun gør mig glad. Hun gentager mine egne fejl, og tager ej heller mod gode råd. Hun vælter rundt mellem halve sætninger og falske drømme, alt imens fodfæstet kun findes mellem omgangene vi deler.

Comment

Show me slowly, what I only know the limits of!

Comment

Show me slowly, what I only know the limits of!

Det føles vitterlig ikke som længe siden, at jeg havde Odense midtby som legeplads, mens det omvendt føles som én livstid siden, at jeg som tjenerelev åbnede champagneflasker med en sabel på Hotel Tre Roser i Kolding. Halvdelen er livet er nu gået og selvom jeg opfatter mig som jyde så mangler mit sprog de rigtige lyde. Hverdagen slugte mange af ungdommens bekymringer og alderen kvalte en del af drømmene. Sporene er således mange og retningen ikke altid klar, men jeg lært at nyde cirklerne som livet slår. For de med helt traditionelle karriereplaner vil det sikkert være svært at forstå jeg ikke lader mig opsluge af arbejdslivet. I stedet er det blevet ord som fylder mit liv og former min verden.

Comment

Fravalgene der gør ondt

Comment

Fravalgene der gør ondt

Det hårde bump, og den kvasende lyd som runger gennem kupeen betyder ikke kun at togene bliver forsinket, men at et menneske har mistet livet et sted nedenunder s-togets gulve. Nogle gange når jeg pendler, føler jeg mig som statist i en halvdårlig Fellini film, andre gange fortaber jeg bare i tankerne om livets tilfældigheder. Folk der rammes af busser, biler der støder sammen, mennesker der udånder stolerækker fra mig, eller de der falder om på gaden grundet et hjerteanfald, alle sammen minder de mig om hvor hurtigt skiftet kan ske. Pludselig bliver ens sidste handlingsidste ordsidste tanker noget meget konkret

Comment

Barn af alfabetet

Comment

Barn af alfabetet

De store stueplanter, de endeløse bogreoler, de aparte ting, arvestykkerne, rejseminderne og de mange kunstværker udgør ikke blot rekvisitterne i et hvert venstrefløjsmiljø fra 1970erne. Det er også en retfærdig beskrivelse af mit eget hjem, uanset periode og bosted. Jeg burde utvivlsomt føle mig en anelse rodløs efter de mange flytninger, de hyppige skift af alt hvad der burde være permanent, men det er på ingen måde tilfældet. Jeg føler mig i stedet rodfæstet, stabil og helt igennem i balance.

Comment

ReBoot 2017

Comment

ReBoot 2017

Der findes mennesker hvis liv synes at følge en stringent plan. Hvor hver eneste trin udgør en logisk forsættelse af hinanden. Jeg selv lever i cirkler, der alle er variationer over et tema. Temaet ændrer sig over tid, men formen er altid den samme. Hver gang jeg forsøger at bryde mønstret oplever jeg både indre og ydre modstand. Det er ikke ensbetydende med at jeg lever et liv fyldt af gentagelser, eller konstant laver de samme fejl. Blot at jeg har fundet en tryghed i måden jeg lever på. Der dog hverken er synderlig aparte, eller særlig revolutionerende. Det er blot mit liv.

De mange flytninger, de utallige ECTS point fra universitetsverden og de mange spøjse jobs jeg har haft, udstikker således rammerne for mit liv. For det er her byggeklodserne til alt der er vigtigt for mig er skabt, fundet og forfinet. Kernen er fortsat viden, frihed og alt internationalt. Tilgangen kan svinge fra det prætentiøse, over det elitære til ren barnlig nygerrighed.  Jeg har accepteret kanterne, fejlene og manglerne. Jeg bliver aldrig folkelig, ungdommelig eller bekymret for din mening. Til gengæld søger jeg dit venskab hvis du har omløb i hovedet, kan håndtere sarkasme og ved verden er så meget mere end de hjemlige omgivelser. 

Comment

You Can't Always get What You Want

Comment

You Can't Always get What You Want

Det at leve kompromisløst er lettest som ung. Da man som ung til dels er ligeglad med konsekvenserne, og til dels ikke kender omfanget af samme. Det er her at man brænder broerne før man kender ruten. Der dog også en anden gruppe af mennesker som lever helt frit, helt uden tanke på fremtiden og uden at være hæmmet af fortiden. Desværre er det mennesker som har en dødsdom med en konkret dato, hængende over deres hoveder. De ser pludselig hvad der er ligegyldigt, hvad der er spild af tid og hvad der snart er for sent. Det giver både en vis desperation, men også en vis form for afklaret lethed.

Jeg har for længe siden accepteret at slutmålet både er uundgåeligt, uretfærdigt og helt igennem uden for min kontrol. Men det har ikke helt givet mig følelsen af frihed eller fornyet livsglæde. I stedet har det præget mit voksent liv med et snert ligegyldighed. Når nu alt og alle på et eller tidspunkt forsvinder, så var det ofte svært at se det meningsfulde i nuet. Jeg har derfor kæmpet for ideen, at hvis dit liv har mening, så skyldes dette udelukkende dig selv og dine handlinger. Hvis du ikke gør noget for at give dit din hverdag mening, så er dit liv per definition meningsløst.

Comment