Viewing entries tagged
kultur

Hold my beer, and watch this...

Comment

Hold my beer, and watch this...

Takket være smartphones farer jeg aldrig rigtig vild mere. Hvilket selvfølgelig både er praktisk og befriende for de der har aftaler med mig. Men jeg savner alligevel følelsen, og den magi der kan opstå når nye bydele udforskes. Det at havne i kælderbeværtninger af ukendt oprindelse, blive guidet rundt i en forladt bunker eller blive hevet med til høstfest af vinbønder i det sydfransk, rummer altid kimen til noget stort. Det behøver ikke at blive til andet end sære samtaler, sjove tilfældigheder eller upraktiske genvordigheder.

Comment

Den nærmeste omvej

1 Comment

Den nærmeste omvej

Hver eneste december er der mennesker som finder det meningsfuldt at reflektere over året der gik, og derpå spå om de kommende 365 dage. Der laves lister over alverdens ting, både de gode og de dårlige. Vi mindes i fællesskab alle der gik bort i 2016, alt det der gik galt og det der var  fantastisk. Den sidst nat stimler vi så sammen, og ser på fyrværkeri der oplyser himlen. Hvorpå vi glæder os over at vi endnu engang overlevede 12 måneder, og for et kort øjeblik glæder vi os til det ukendte år. For måske er 2017 året hvor vi bryder fri fra fortidens fængsel? 

Jeg selv forsøger efter bedst evne at give slip på alt hvad der er destruktivt, negativt og spild af liv. Der siges farvel til mennesker der dræner, til minder der nager og tanker som ikke gavner. Men tvivler på at jeg kan sige mig helt fri for fortidens spøgelser. I stedet søger jeg at leve livet i henhold til egne værdier og målstokke. Jeg søger balance, indsigt og udsyn i alt hvad jeg laver. Jeg samler på mennesker med værdi, uanset om de kun findes i bøger eller i kød og blod. Jeg samler på viden, oplevelser og muligheder. Jeg søger øjeblikke, situationer og samtaler der vil berige mit liv. Just som jeg forsøger at holde det reklamefri, ægte og levende.  

1 Comment

De mange masker

3 Comments

De mange masker

Skulle du være i tvivl, så lad endelig mig udviske dit sidste håb. Der kommer en dag, hvor også du, skal dø. Hvor alle dine minder, det du var, det du aldrig blev eller fik tid til, bliver ligegyldigt. En dag hvor dit sidste måltid, vitterlig blev det sidste du spiste i denne verden. Mens du udånder glider tankerne måske henover alt det du var, alle du mødte og det du efterlader dig på denne jord. Uanset hvor poetisk det end må lyde, så vil døden hverken være retfærdig, smuk eller synderlig belejlig. Så tag nu dit spejlbillede i hånden og udforsk dine muligheder, afsøg dit verdensbillede og grib nogle af drømmene. Lev dit liv så det føles levende, så det føles rart, så det føles som meningsfuldt, eller i det mindste som andet end blot én lønmodtager med hang til overforbrug. Uanset hvilket spor du vælger, så håber jeg det giver dig glæde.

3 Comments

Vadesten i en postmoderne verden

Comment

Vadesten i en postmoderne verden

1. Gud er død

Jeg egner mig ikke til at have rollemodeller, helte eller interesser der dyrkes intensivt. Jeg kan sagtens forstå behovet for, at have én alfaderlig skikkelse ens liv kan formes omkring. Jeg kan nogle dage, endda misunde de mennesker som ser ud til at trives indenfor faste rammer. Selvfølgelig er der en vis struktur på mit liv, min hverdag og økonomiske virkelighed. Det er dog de selvsamme strukturer som dræner mig for energi, livsglæde og emotionel overskud.  Men disciplinering af adfærd har vitterlig en masse samfundsmæssige fordele, og uden disse konforme normer ville kaos styrer vores verden. Jeg har derfor søgt et kompromis med Gud:

Hvis jeg acceptere spillereglerne, så vil han lade mig søge svarene på de spørgsmål jeg vil stille.

2. Abstraktion

De sidste tyve års voksent liv har indeholdt en masse flytninger, omskiftelig privatliv og indifferent tilgang til arbejdsmarkedet. For hvis vi alligevel blot lever for at dø, så kunne jeg i det mindste fylde livet med så megen frihed som muligt, så tidligt som muligt. Nu står jeg så her, midt i livet, og har accepteret at fremtiden fylder det samme som fortiden. Min "midtvejskrise" består således af fast bopæl, oprettelse af pensionsopsparing og faste arbejdsdage. Jeg kaster mig ikke længere ombord flyvemaskiner, dyrker ej heller fri bar mere eller behovet for flugt fra fraværet af kedelige hverdag. Jeg forsøger i stedet at tilgå verden omkring mig som en livsglad turist. Jeg dyrker nu verden lokalt og tvinger mig selv til at opsøge de magiske øjeblikke, der hvor jeg nu befinder mig. For hvis et madmarked i Urbino kan virke overvældende, en gadegøgler i Vilnius kan få mig til at smile, eller en tur på et skummelt værtshus i Bruxelles kan ændre mit syn på livet, så må selvsamme trivialiteter i Danmark kunne rumme nøglen til livsglæde.

3. Forandringer i brud

Jeg har alle dage foragtet dumhed. Da det efter min mening er tillært adfærd og intet andet. Fraværet af frugtbar nysgerrighed er derfor den direkte vej til et liv som sofadyr, uden andre interesser end sendefladen på tv, udbuddet på streamingtjenester eller smagsvariationer af chips.

Siden jeg voksede op i Danmark, så talte de dumme mennesker jeg nu engang mødte naturligvis dansk. Derfor blev min vrede mod dumhed over tid til foragt for danskere. Dumme, dovne, dvaske danskere. Denne vrede var ganske givet min energikilde som ung, og selvsamme årsag til en del sammenstød med lokalsamfundet. Jeg har siden erkendt at dumhed desværre er et globalt fænomen. Så i stedet for at egoistisk at dyrke verdenssamfundets glæder, er jeg nu begyndt at samle på gode historier, gode oplevelser, gode mennesker af dansk oprindelse. Jeg undersøger arkitekturen omkring mig, finder historien bag produktet, søger ferien lokalt med mere. Jeg lader mig indskrive i et fællesskab med andre som tænker på samme måde. Jeg sier det overflødige fra, de tåbelige mennesker undgås, de ligegyldige situationer undviges og pludselig er det muligt, at være glad, selvom hverdagens rammer har mere til fælles med et fængsel end ungdommens frihedsdrømme.

Comment