Viewing entries tagged
kærlighed

Sometimes I wake up in a different bedroom

Comment

Sometimes I wake up in a different bedroom


Lydtæppet virker ens, uanset hvilken sydlandsk flække vi indtager. Alle byerne har åbenbart den samme klæbende hede, og gullige belægninger på tjenernes tænder. Du smiler kun når komplimenterne flyder og promillerne stiger. Mønsteret imellem os virker fastlagt, fasttømret og forudbestemt. Selvom ingen af os er religiøse, så oser det hele af fortidige ritualer. Samtalerne glider i starten ubesværet med usagte ord, sårende spydigheder og bevidste misforståelser. Siden udveksles der mest lyde og blikke. Indtil selv stilhed føles som knugende anklage. Jeg føler mig fanget, fanget i en anden mands drøm, med hjertet fuld af længsel efter alt andet end det vi er.

Comment

Tired of looking for answers

Comment

Tired of looking for answers

Barndommens sjældne besøg har ikke formet andet end nostalgiske forventninger til købstaden med bryggeriet der bar mit navn. Gaderne er mig endnu ukendte, midtbyen kun svagt bekendt og turistattraktioner er alle steder jeg har kastet med sparepengene. Nu er byen mit hjem, og regionen hvorfra min verden udspringer. Det føles på ingen måder ubehageligt og jeg er uendelig glad for min lejlighed i centrum af Randers. Hvor jeg måske nok er den tredje generation som bebor byen, men samtidig den sidste i min familie som prøver det. Her blev de sidste danske toge skabt, alt imens arbejderne blev nedbrudt i takt med industrialisering ebbede ud. Her boede der storke i midtbyen, her solgt man handsker, reb og Thor pilsner som var det noget særligt. I dag er det en midtjysk storby hvis sats på oplevelsesøkonomi virker lovende, men endnu kan gå galt. Det er dog hverken kopien af regnskoven, Elvis Presleys fødehjem eller sagnet om Niels Ebbesen som har lokket mig til byen.

Comment

Show me slowly, what I only know the limits of!

Comment

Show me slowly, what I only know the limits of!

Det føles vitterlig ikke som længe siden, at jeg havde Odense midtby som legeplads, mens det omvendt føles som én livstid siden, at jeg som tjenerelev åbnede champagneflasker med en sabel på Hotel Tre Roser i Kolding. Halvdelen er livet er nu gået og selvom jeg opfatter mig som jyde så mangler mit sprog de rigtige lyde. Hverdagen slugte mange af ungdommens bekymringer og alderen kvalte en del af drømmene. Sporene er således mange og retningen ikke altid klar, men jeg lært at nyde cirklerne som livet slår. For de med helt traditionelle karriereplaner vil det sikkert være svært at forstå jeg ikke lader mig opsluge af arbejdslivet. I stedet er det blevet ord som fylder mit liv og former min verden.

Comment

Free falling is how you love me the best

Comment

Free falling is how you love me the best

Hvis du har fulgt bloggen her, så kender du ruten jeg tog og overvejelserne bag. Nu har jeg så nået målet, men mangler altså at udstikke et spor for fremtiden. En udfordring jeg utvivlsomt deler med mange, men det hjælper sjældent nogle at vide. Den umiddelbare fremtid og bolig har jeg styr på. For tiden er det den natursmukke middelalderby Sorø der udgør rammerne. Her kender alle utvivlsomt hinanden, mens jeg nyder ingen kender mig. Her er ligeså langt til Odense, som der er til København. Her er proppet med service, overskud og kulturelle tiltag af den klassiske slags. Her har jeg gemt mig i lidt over et år. Det føles utænkeligt at det forbliver mit hjem, men hvor jeg havner er ikke helt bestemt. Kultur og kunst fylder hverdagene, bøger læses igen og smalle film indtages så forsigtigt jeg nu kan. Jeg har stykket nogle sociale cirkler sammen, og sluttet fred med de jeg skulle. Umiddelbart skal jeg således blot vælge et spor for resten af livet og forfølge det. Velvidende at kærlighed, rejser og arbejde kan vælte hver eneste illusion om kontrol.

Comment

The piano has been drinking

Comment

The piano has been drinking

Gadeteater, skulpturer og gennemførte arkitektoniske ideer gør mig glad. Just som smukke solnedgange, strande der kan indtages uden for mange mennesker og skovens stilhed. Når en velskrevet bog læses får jeg tiltroen tilbage på menneskeheden, men besøger jeg et shopping center mister jeg forståelsen for racen. Udsættes jeg for product placement i kunsten hader jeg allerede kunstværket inden det helt er forstået. Jeg søger drømmerne med ar på sjælen ikke fordi de forstår mig, men fordi vi begge ved at verden ikke giver mening og vi kun derfor kan drømme om en bedre.    

Comment

Når lygterne tændes

Comment

Når lygterne tændes

Jeg forsvinder selvfølgelig aldrig helt, men overfladens ligegyldighed er altid et udslag af personlighedskalibrering. Mennesket bag disse ord har således fuldendt endnu en cirkel og står igen ved feltet start. Ældre, fattigere og måske klogere end før. Stadig søgende, nysgerrig og frihedselskende. Stadig sikker på mig selv og villig til at anfægte normerne. Men dog mildere, venligere og mere tålmodighed end sidste gang. 

Comment

Age is no crime

Comment

Age is no crime

Tilpasningen var ikke uden sværdslag, men fremfor at ændre mig, ville hun i stedet fokusere på det hun higede efter. Som en slags romantisk tunnelsyn fremprovokeret af alder, omstændigheder og måske endda et søgende hjerte. Det var tydeligvis ikke et projekt hun ønskede vi skulle være to om. Det var i stedet et slags inddæmningsforsøg, hvor mine kanter og afvigende meninger blot ville ødelægge turen mod det ufravigelig resultat. 

Comment

Dreams from the past

Comment

Dreams from the past

Jeg er nok ikke helt klar til at sige dem, og måske vil hun ej heller høre dem. Det er ikke afvisning jeg frygter, eller et knust hjerte. Jeg orker bare ikke at tage fejl, at spilde liv og energi på endnu et menneske der ikke burde være centrum for min opmærksomhed.   

Comment

Let me sleep - So I can dream of you

Comment

Let me sleep - So I can dream of you

Jeg holder af mit eget selskab, men det hænder, at jeg ikke kan holde mig selv ud når jeg er sammen med andre. Det ligner måske en selvmodsigelse, men det er mere en barsk erkendelse. Andre mennesker får det værste frem i mig, og kun selvdisciplin forhindrer nedsmeltninger af den uheldige slags. Jeg har med alderen lært at holde mig fra idioter, tomme mennesker og overfladiske distanceblændere. Til gengæld tog det mig længere tid at gennemskue hvem jeg fungerer optimalt med. Der er oplagte fællesnævnere, men vennegruppen består alligevel ikke af kloner. Der er selvfølgelig overvægt af kvinder, udlændinge og en rimelig stor aldersspredning. Der er mange med skæve indfaldsvinkler til verden omkring os, og endnu flere med kunstneriske synspunkter. Men det eneste de alle har til fælles er at de respektere min asociale tilgang til hvervet som ven. Jeg er således et menneske der kan rumme en masse, men kun orker samtaler på tomandshånd. De store sociale begivenheder er noget jeg skyer. Du kan således sagtens have alvorlige samtaler med mig, få min tid og støtte når livet gør ondt, rejse med mig og fjolle rundt, men du skal ikke indlejre mig i traditioner og fastlåste sociale interaktioner.

Comment

Livet leves bag facaden

Comment

Livet leves bag facaden

Tyve flytninger har skabt en særegen samling af ting og sager. Jeg har således utallige af fragmenter der ikke passer til så meget andet, end alt det der ikke længere haves. Hvidvinsglas fra en serie en ekskæreste har rødvinsglassene til. Stole der passer til et spisebord som står hos en anden. Reolsystemer af den ufuldendte slags og bind to af en serie jeg ikke fik læst. Bodelinger, flyttemænd og skiftende kvadratmetre har således formet mine ejendele og forståelse for hvorledes et hjem bør se ud. Jeg føler mig derfor  på afveje i ethvert boligmagasin og udstillingsvindue. Jeg kan ikke lade være med at gyse når mennesker har bogreoler uden bøger.

Comment

I'm starting with the man in the mirror

Comment

I'm starting with the man in the mirror

Det sjoveste ved at kæreste med psykologer er ikke blot at forholdets magtkampene pludselig kan tabes, det har også givet mig en serie påtvunget erkendelser om egne svagheder og mangler. Der som altid også er mine styrker, hvorfor følgende skrives med en vis grad ambivalens. Jeg vægter logik, argumenter og gennemtænkte analyser langt højere end konklusioner baseret på følelser. Hvilket sikkert ikke kommer som en overraskelse for nogen der har mødt mig. Jeg kan sagtens forstå nostalgi, kærlighed og uforløste konflikter former vores verden, vores værdier og vores valg. Der hvor misforståelserne sker, er i sammenstød med mennesker som vægter emotionelle værdier over  objektive konklusioner. Hvilket selvfølgelig gør at politiske diskussioner med mennesker fra f.eks. Balkan sagtens kan skride af sporet, jeg bør ej heller debattere historie med grækere, eller være den der trøster teenagere med knuste hjerter.  

Comment

Hold my beer, and watch this...

Comment

Hold my beer, and watch this...

Takket være smartphones farer jeg aldrig rigtig vild mere. Hvilket selvfølgelig både er praktisk og befriende for de der har aftaler med mig. Men jeg savner alligevel følelsen, og den magi der kan opstå når nye bydele udforskes. Det at havne i kælderbeværtninger af ukendt oprindelse, blive guidet rundt i en forladt bunker eller blive hevet med til høstfest af vinbønder i det sydfransk, rummer altid kimen til noget stort. Det behøver ikke at blive til andet end sære samtaler, sjove tilfældigheder eller upraktiske genvordigheder.

Comment

Spor krydses og smil gengældes

Comment

Spor krydses og smil gengældes

Jeg har indtaget muligheder, lufthavne og kvinder på samme skødeløse måde en teenagere forvalter sin børneopsparing. Jeg har smækket med døre der aldrig skulle have været åbnet, og krydset broer der ikke førte nogle steder hen.  Jeg har således været på vej mod ingenting rigtig længe, og føler nu at rejsen er ved ende. Det er på tide at tilgive mig selv og alle andre. Dette var vejen jeg valgte, målene jeg nåede og værdierne jeg havde. Balancen er genoprettet, og selvom ungdommen for længst er forbi så føles fremtiden igen lys og åben.

Siden du og jeg sidst mødte hinanden på bloggen her, har jeg tilbragt nogle juledage i det portugisiske, hvor spor med en yngre udgave af mig selv blev krydset og min fødselsdag blev fejret. Jeg mødte nye venner, opdagede skjulte skatte og fik hilst på mennesker fra fortiden. Skilsmisser blev vendt, alkohol drukket, latter delt og ord indtaget, som om tiden havde stået stille imellem os. Det var både en nødvendig rejse, og en jeg havde undgået alt for længe. Her fandt jeg en fortidig reflektion af en fremtid jeg aldrig oplevede. Her blev jeg mindet om at elleve år både går hurtigt, og at tid altid sætter sine spor. Det er i Portugal min romantisk melankoli udspringer fra, og det her mit hjerte har hjemme.  

Comment

Den nærmeste omvej

1 Comment

Den nærmeste omvej

Hver eneste december er der mennesker som finder det meningsfuldt at reflektere over året der gik, og derpå spå om de kommende 365 dage. Der laves lister over alverdens ting, både de gode og de dårlige. Vi mindes i fællesskab alle der gik bort i 2016, alt det der gik galt og det der var  fantastisk. Den sidst nat stimler vi så sammen, og ser på fyrværkeri der oplyser himlen. Hvorpå vi glæder os over at vi endnu engang overlevede 12 måneder, og for et kort øjeblik glæder vi os til det ukendte år. For måske er 2017 året hvor vi bryder fri fra fortidens fængsel? 

Jeg selv forsøger efter bedst evne at give slip på alt hvad der er destruktivt, negativt og spild af liv. Der siges farvel til mennesker der dræner, til minder der nager og tanker som ikke gavner. Men tvivler på at jeg kan sige mig helt fri for fortidens spøgelser. I stedet søger jeg at leve livet i henhold til egne værdier og målstokke. Jeg søger balance, indsigt og udsyn i alt hvad jeg laver. Jeg samler på mennesker med værdi, uanset om de kun findes i bøger eller i kød og blod. Jeg samler på viden, oplevelser og muligheder. Jeg søger øjeblikke, situationer og samtaler der vil berige mit liv. Just som jeg forsøger at holde det reklamefri, ægte og levende.  

1 Comment

De mange masker

3 Comments

De mange masker

Skulle du være i tvivl, så lad endelig mig udviske dit sidste håb. Der kommer en dag, hvor også du, skal dø. Hvor alle dine minder, det du var, det du aldrig blev eller fik tid til, bliver ligegyldigt. En dag hvor dit sidste måltid, vitterlig blev det sidste du spiste i denne verden. Mens du udånder glider tankerne måske henover alt det du var, alle du mødte og det du efterlader dig på denne jord. Uanset hvor poetisk det end må lyde, så vil døden hverken være retfærdig, smuk eller synderlig belejlig. Så tag nu dit spejlbillede i hånden og udforsk dine muligheder, afsøg dit verdensbillede og grib nogle af drømmene. Lev dit liv så det føles levende, så det føles rart, så det føles som meningsfuldt, eller i det mindste som andet end blot én lønmodtager med hang til overforbrug. Uanset hvilket spor du vælger, så håber jeg det giver dig glæde.

3 Comments

You Can't Always get What You Want

Comment

You Can't Always get What You Want

Det at leve kompromisløst er lettest som ung. Da man som ung til dels er ligeglad med konsekvenserne, og til dels ikke kender omfanget af samme. Det er her at man brænder broerne før man kender ruten. Der dog også en anden gruppe af mennesker som lever helt frit, helt uden tanke på fremtiden og uden at være hæmmet af fortiden. Desværre er det mennesker som har en dødsdom med en konkret dato, hængende over deres hoveder. De ser pludselig hvad der er ligegyldigt, hvad der er spild af tid og hvad der snart er for sent. Det giver både en vis desperation, men også en vis form for afklaret lethed.

Jeg har for længe siden accepteret at slutmålet både er uundgåeligt, uretfærdigt og helt igennem uden for min kontrol. Men det har ikke helt givet mig følelsen af frihed eller fornyet livsglæde. I stedet har det præget mit voksent liv med et snert ligegyldighed. Når nu alt og alle på et eller tidspunkt forsvinder, så var det ofte svært at se det meningsfulde i nuet. Jeg har derfor kæmpet for ideen, at hvis dit liv har mening, så skyldes dette udelukkende dig selv og dine handlinger. Hvis du ikke gør noget for at give dit din hverdag mening, så er dit liv per definition meningsløst.

Comment

Værdierne tager form

Comment

Værdierne tager form

1. Fortiden er ikke hvad den har været

Jeg har en del ekskærester, gamle lejligheder, afholdte ferier og barndomsminder som ikke er dokumenteret med billeder. Just som jeg har erindringer der er forplumret af alkohol, forglemmelser og bevidste udeladelser. Datatab har derudover slugt en masse af mine e-mails, vandskader har mindsket bunken af kærestebreve og enkelte eksamenspapirer har for altid forladt denne verden, grundet min lemfældige omgang med skoldhed te. Omvendt har jeg steder, mennesker og oplevelser som står mig krystalklare, i samme øjeblik regnen f.eks. slår mod vinduet, hvidvin drikkes, cigaretter tændes med tændstikker eller Leonard Cohens røst fylder højtalerne. Jeg genkender nogle gange mennesker fra fortiden i et nutidigt smil, bevægelse eller udtryk. Just som hjertet kan fyldes med nostalgi når solnedgangen indtages i perfekte øjeblikke, eller månen fylder ens soveværelse med lys.

Jeg består som menneske af alle disse minder, valg og tilvalg. Men helheden er mere og meget andet end blot summen af disse forskellige delelementer. Jeg er både alt det som ikke huskes, alt det der ikke betød noget for mig, alt det andre erindrer om mig - på både godt og ondt,alt det jeg engang troede var sandt og det jeg drømte om.

2 De mange fravalg

Der var et kort øjeblik hvor jeg var 16-19 år og troede fremtidens lyksaligheder kun afhang af mine egne egoistiske tilvalg. Men i takt med at spirituskørsel gjorde sit indtog i vennekredsen, og det blev sværere at betale husleje uden fast indtægt, fik jeg en åbenbaring! Livet ville ikke nødvendigvis være en buffet af overskudshandlinger, uanede muligheder og vidunderlige situationer. Så jeg oplistede alle de ting som ødelagde mit humør og søgte at fravælge det hele. Jeg stoppede med at se fjernsyn da det virkede fordummende, min foragt for kageordninger og endeløse møder holdte mig fra arbejdsmarkedets klassiske positioner. Reklamer, charterferie og alverdens folkelige forsamlinger blev ligeledes siet fra.

Siden vendte jeg ryggen til helligdagene, konceptet weekend, julen som højtid og fejring af alverdens mærkedage. Tvangssocialisering blev opgivet og asynkron livsstil blev indført. Champagne er f.eks. altid billigere dagene efter Nytår end op til. Flybilletter er billigere den 24. december om aftenen end dagene før og efter. Påskeæg er billigere end andet chokolade dagene efter endnu en fejring af genopstandelsen, og så har det alle dage været billigere at gå i byen om tirsdagen.   

3 Lykke er dit eget ansvar

Det at leve ude af takt med samfundet omkring mig befriede mig for en masse skrammel, støj og ligegyldigheder. Det var dog også en udfordring når det kom til sociale relationer. Da de fleste mennesker ønsker at spejle sig i et andet, kan det være lidt svært hvis man ligner en ung konservativ mand, der lever som fredelig anarkist / socialistisk materialist. Heldigvis løste jeg denne problemstilling ved at fylde min omgangskreds med tonsvis af udvekslingsstuderende, PHD studerende og mennesker jeg mødte under mine egne udlandsophold og besøg i Berlinske kollektiver. For hvis man arbejder, lever og rejser med  internationale mennesker i alle afskygninger så fremstår min livsfilosofi blot som et alternativ blandt mange, fremfor et aparte alternativ til en norm. Det, ikke at fejre jul, ikke at nyde det konforme, ikke at søge trygheden, ikke at elske det gennemsnitlige er noget alle mennesker med udlængsel kan forstå. Arbejdslivet bød på internationale højskoler, arbejde indenfor ESN, udlandsprojekter for URK med mere. Jeg blev endda udenlandsk gift med en der huskede den kold krig fra den anden side af jerntæppet. Jeg fejrede juleaftener på Jazzklubber i Berlin med rumænsk kunstnere og italienske fotografer, jeg rejste rundt i Rom med en portugisisk billede-kunster, bosatte mig i Lissabon grundet kærlighed, fik arbejde i Berlin og forelskede mig i spanske, portugisiske, bulgarske, litauiske og italienske kvinder. Rejste i de baltiske lande, drak mig fuld i de fleste mellemstore tyske byer, jeg har misset fly i Amsterdam og Bruxelles, haft sammenstød med politiet i Schweiz og været tilbageholdt i Finland, kørt rundt i en udslidt politibil i Vilnius, blevet kørt til lufthavn samme sted i ministerbil, fløjet på førsteklasse ved en tilfældighed og overværet skududvekslinger i fattige kvarterer.

Det var underholdende, det var sjovt, det var sjældent spild af tid, men det jeg troede var jagten på kærlighed, viste sig hen over årene blot at være én flugt væk fra alt det der ødelagde min lykke. Hvilket utvivlsomt lyder som en logisk løsning, men nok reelt bare var en let løsning. Det kræver langt mere arbejde at skabe lykke der hvor man bor, med de muligheder man har. Det er hvad jeg nu knokler med som voksen, og så snart rødderne er slået tænker jeg missionen er fuldført.

Comment