Viewing entries tagged
København

Jeg Gi'r En Omgang - Hvis Du Gi'r To!

Comment

Jeg Gi'r En Omgang - Hvis Du Gi'r To!

Jeg selv har levet i årtier bag skjolde af jern, bevæbnet med ord af stål og lunet mig ved sarkasmens bål. Det var derfor en overraskelse af de store, da hjertet blev tabt til en ung kvinde, hvis livsfilosofi og konsekvensanalyser engang havde været mine. Jeg taler hverken om forelskelse eller kødeligt begær, selvom begge havde været ganske elementært. Det er faktisk langt mere banalt. Hun rammer mig rent. Hun gør mig glad. Hun gentager mine egne fejl, og tager ej heller mod gode råd. Hun vælter rundt mellem halve sætninger og falske drømme, alt imens fodfæstet kun findes mellem omgangene vi deler.

Comment

Free falling is how you love me the best

Comment

Free falling is how you love me the best

Hvis du har fulgt bloggen her, så kender du ruten jeg tog og overvejelserne bag. Nu har jeg så nået målet, men mangler altså at udstikke et spor for fremtiden. En udfordring jeg utvivlsomt deler med mange, men det hjælper sjældent nogle at vide. Den umiddelbare fremtid og bolig har jeg styr på. For tiden er det den natursmukke middelalderby Sorø der udgør rammerne. Her kender alle utvivlsomt hinanden, mens jeg nyder ingen kender mig. Her er ligeså langt til Odense, som der er til København. Her er proppet med service, overskud og kulturelle tiltag af den klassiske slags. Her har jeg gemt mig i lidt over et år. Det føles utænkeligt at det forbliver mit hjem, men hvor jeg havner er ikke helt bestemt. Kultur og kunst fylder hverdagene, bøger læses igen og smalle film indtages så forsigtigt jeg nu kan. Jeg har stykket nogle sociale cirkler sammen, og sluttet fred med de jeg skulle. Umiddelbart skal jeg således blot vælge et spor for resten af livet og forfølge det. Velvidende at kærlighed, rejser og arbejde kan vælte hver eneste illusion om kontrol.

Comment