Jeg genkender ikke rigtigt mit spejlbillede, men kan godt lide manden der kikker tilbage. Dels fordi han ligner faderen fra min barndom, men hovedsageligt fordi han er et menneske der er i balance. Selvfølgelig har jeg aldrig haft de store mentale udsving, andet end ungdommelig vrede der trak ud. Jeg taler i stedet om min succesfulde nulstilling af mit liv. Rødderne er plantet i et lille samfund hvor ingen kendes, men alle sikkert ved hvem jeg er. Jeg er omgivet af store bøgetræer, søer og historiske bygninger. Lige midt mellem min gamle studieby Odense og kulturcenteret København har jeg således fundet mig selv, et hjem og en ro der var savnet. Selvfølgelig hjælper det på humøret at pendling ikke længere er en del af hverdagen, at meningsløst arbejde ej heller stjæler livskraften og rejser igen fylder i kalenderen. Den største forskel er dog følelsen af frihed.   

Fremtiden er således ikke låst fast af fejlslagne fortidige beslutninger eller hæmmet af ufrugtbare bekymringer. Jeg har fundet en balance mellem isolation og socialisering. Jeg lader igen kunst og kultur fylde mit liv, men opsluges ikke længere. Jeg lader fortsat nysgerrighed styrer mig på rejser, men har nu altid en returbillet. Jeg lever et internationalt liv på en uendelig lokal måde. Hvilket føles langt mere ægte end da hverdagen blev brugt i storbyer.

Mit liv har aldrig været styret af bekymringer, lavt selvværd eller triste tanker. Det har i stedet været hæmmet af grådighed og uigennemskuelige etiske regler. Her tænker jeg ikke på jagten efter penge, mere en ubalanceret tilgang til alt andet. Reglerne har været min egne, alle uskrevne og ingen synderlige fornuftige. Nogle sat i værk grundet nødvendighed for struktur, andre fordi jeg er evig nysgerrig, men langt de fleste skyldes dårlig samvittighed. Deres nødvendighed er således udelukkende illusoriske. Det er i stedet langt lettere at leve et liv hvor hjerter ikke knuses og forventninger ikke skuffes, end som et menneske der konstante er på imaginære bodsgang.   

Det tager altid en evighed at forstå sig selv, selvom man ironisk nok har direkte adgang til alt. Mit fundament består af klare ideer om hvem, hvad og hvorfor. Jeg er således forankret i nogle værdier, men ved samtidig at forandring er det eneste konstante i mit liv. Der er blot en stor forskel på at skifte spor grundet kedsomhed, nysgerrighed, nødvendighed eller fordi man ved det fører til noget bedre.

Comment