Det tager altid en lille evig og nogle uger ekstra, før en nulstilling efter et forlist forhold er gennemført. Jeg kender kvinder og mænd der aldrig lever livet alene, men blot fortsætter forhold efter forhold med nye ansigter, navne og forhistorier. Nogle gange tvivler jeg på hvem de reelt er, eller ville have været, hvis de stoppede op og fandt frem til kernen. Uanset hvad, så har jeg nu genfundet mig selv. Tankerne flyder frier og værdierne virker igen klare.

Du er kun een af de mange
jeg traf i lygternes skær
så jeg kan ikke forklare,
hvorfor jeg fik dig så kær.
Når lygterne tændes
på gade og vej
så går jeg alene
og tænker på dig
Vi mødtes tilfældigt
i lygternes skin
og du fulgte med mig
jeg lukked’ dig ind
Varmt lysene brændte
da du kom herhen,
De var ikke tændte
da du gik fra mig igen..
Når lygterne tændes
på gade og vej
så går jeg alene
og tænker på dig.
— Meincke, C.V.

Jeg forsvinder selvfølgelig aldrig helt, men overfladens ligegyldighed er altid et udslag af personlighedskalibrering. Mennesket bag disse ord har således fuldendt endnu en cirkel og står igen ved feltet start. Ældre, fattigere og måske klogere end før. Stadig søgende, nysgerrig og frihedselskende. Stadig sikker på mig selv og villig til at anfægte normerne. Men dog mildere, venligere og mere tålmodighed end sidste gang. 

Copyright Forbrugermania

Jeg har ikke noget behov for at vinde, skal ikke være et specifikt sted i livet og orker ikke variationer af den ægte vare. Hvis det ikke føles dragende, opslugende eller berusende er det mig lige meget. For puslespilsbrikkerne må ikke afsløre andet end et smukt billede, før brikkerne lægges og verden deles. Jeg gider ikke at kede mig i stereo, eller spilde vågne timer på forudsigelige magtkampe af den ligegyldige slags.

Copyright Forbrugermania

Du findes ganske givet og vi har allerede mødt hinanden et hav af gange. Nogle gange har timing været perfekt, men omstændighederne forkerte. Andre gange omvendt. Til tider har jeg vundet dit hjerte og mistet mit eget. Nogle gange snydt mig selv eller narret dig. For det meste fundet et stykke af ensomheden og kikket i afgrunden. Enkelte gange hevet dig op fra samme og endnu sjældnere levet i berusende lykke. Det har dog altid været kampene, tiden og ordene værd. Nogle gange for os begge og andre gange blot for mig.

Copyright Forbrugermania

Jeg har således ikke mistet troet på den eneste ene eller jagten på samme.   Men det er muligt, at jeg er den der har misforstået pointen med livet, og tosomhed altid er svaret. Jeg orker bare ikke at gennemtvinge endnu en reform af min livsfilosofi. En konsekvens ved fremskreden alder er bl.a. stædighed. Jeg mener således fortsat der må være plads til to hele mennesker i én forening. Uden hverken den ene eller den anden drukner i opgivet drømme, og uforløste ambitioner. Hvorledes dét falder på plads har jeg dog ingen praktisk erfaring med. Måske det kun kan fungerer i momenter, og hvis man er lykkelig for en stund, er det måske tiden og besværet værd?

Copyright Forbrugermania

Comment