Viewing entries tagged
vandreforestilling

BETONKADAVER - TEATERVANDRING

Comment

BETONKADAVER - TEATERVANDRING

Selv hvis du ikke rummer mine svagheder for gamle baggårde, forladte industribygninger og fortidige forsvarsværker, så bør du unde dig selv en tur rundt i Thyborøn. For performanceteater der rammer alle dine sanser, underholder ikke kun din sjæl, det åbner døre i dit indre du ikke engang vidste var lukket. Pludselig bliver din fortælling flettet sammen med andres, via en delt oplevelse på et specifikt sted i tid og rum. Virkemidlerne er som sådan ganske banale, men når sat sammen med stor dygtighed er de overvældende. Oplevelser der lagres via flere sanser, får altid en særlig betydning i det vraggods vi ellers slæber rundt med os i erindringen om os selv. Så når rammerne er åbne, musikken melankolsk og ordene livskloge, så lander det øjeblik i din hukommelses havbund som var det et anker.

Comment

Stedsans - Teater Momentum i Odense

Comment

Stedsans - Teater Momentum i Odense

Med STEDSANS ODENSE zoomer by Proxy ud og fokuserer på samfund generelt og på Odense by specielt. Dette er en hyldest til Odense by, hvor vi inviterer dig til at opdage din by på en ny måde. Tag din tykke jakke og din hue på, og tag med ud i byen i den kolde vinter. Vi mødes på teatret, og sammen vandrer vi rundt og ser scenekunst i byens kendte og mindre kendte afkroge. Når kunsten flyttes fra scenerummet og ud i gaden, smelter fiktion og virkelighed sammen, og en kat der skriger, eller en gammel mand der krydser gaden samtidig med at brandbil hyler i det fjerne, blendes sammen med de performative elementer. Forestillingen slutter hver aften på Momentum med gratis, varm suppe. 

Comment