Viewing entries tagged
værd at se

ANKOMST.AFSKED på Husets Teater af JENS ALBINUS

Comment

ANKOMST.AFSKED på Husets Teater af JENS ALBINUS

Skulle julestemningen allerede virke kvælende, eller har du blot brug for lidt perspektiv ovenpå forbrugsfesten Black Friday, så inviterer Jens Albinus på familiedrama af den barske slags på Husets Teater i København.

En opbrudt og splittet familie samles igen for at genbegrave den ældste datter, da opførelsen af n ny vej til et nærliggende flygtningecenter kræver flytning af en række grave på den lokale kirkegård.  For første gang i 12 år vender den omkringrejsende, succesfulde mor og den flygtige og rodløse mellemste datter tilbage til huset, hvor den yngste datter og hendes far stadig bor, og hvor livet er arkiveret og mærkeligt gået i stå. Inden længe dukker gamle spor op og kampen om den fælles historie begynder. Hvem har ret til at fortolke og vurdere fortiden? Hvem ejer historien om hvem vi er? ANKOMST. AFSKED undersøger den mindste af samfundets sociale enheder: familien.

Foto: Henrik Ohsten Rasmussen

Måske du synes det lyder bekendt, og skulle du have hang til tysk teater, så er det ikke umuligt du allerede har set forestillingen i Köln. Hvor Jens Albinus i 2016 opført en lidt anden udgave af stykket under titlen UMBETTUNG.  

Albinus har til den danske udgave skaffet et cast af både dygtige, erfarne skuespillere, og så to nye unge håb. På scenen kan man således opleve Benedikte Hansen, der i mange år har været fast tilknyttet Det Kongelige Teaters ensemble, når hun for første gang nogensinde spiller overfor en af dansk teaters koryfæer, Hans Rønne. Desuden optræder Maria Rich, der i år vandt en Reumert for Bedste Kvindelige Ensembleskuespiller, samt de to nye talenter Morten Vang Simonsen og Laura Skjoldborg

Jeg tænker stykket er en omgang samfundskritik bedrevet udfra et mikrohistorisk perspektiv, altså hvor man finder det generelle i det enkelte. Denne families historie og konflikter villesåledes skulle fungerer som et spejl på samfundets problemer.  Det er dog i bedste fald et gæt baseret på næsten ingenting og mavefornemmelser. Da jeg ikke selv har haft mulighed for at se stykket endnu. Uanset hvad, så kan jeg ikke forestille mig det der tale om et lille hyggelig juleventyr. Dertil har Husets Teater for mange kanter og ambitioner, hvilket snart er en sjældenhed, ikke blot i Kødbyen. 


Medvirkende: BENEDIKTE HANSEN, HANS RØNNE, MARIA RICH, MORTEN VANG SIMONSEN, LAURA SKJOLDBORG. Tekst og Instruktion: JENS ALBINUS.  Scenograf: RIKKE JUELLUN. Lyddesign: DITLEV BRINTH. Lysdesign: MADS VEGAS.  Varighed: Ca. 1 time og 45 minutter, uden pause.  Spilleperiode: 25. november 2017 - 12. januar 2018. (julepause fra 16. dec. - 3. jan.). Mandag-fredag kl. 20.00, lørdage kl. 17.00.  DU kan se mere her.

Comment

THE LIFE GAME - ET HELT LIV FORTALT PÅ EN AFTEN

Comment

THE LIFE GAME - ET HELT LIV FORTALT PÅ EN AFTEN

Mere end 375 års sceneerfaring er samlet i Holbæk, når Danmarks ældste og mest erfarne impro-gruppe “Alt på ét Bræt” fyrer op under THE LIFE GAME. Hvor et helt almindeligt menneskes liv bliver omsat til teater. Der nviteres en ny gæst hver aften, der på forhånd har sagt ‘ja’ til at dele sin historie med publikum.Det er overraskende, det er sjovt og bevægende! Et virkeligt menneskes liv med alle dets glæder og sorger folder sig ud for øjnene af os!

På premiereaftenen var det "Færge Svend" som var omdrejningspunktet, og hans historie der var indholdet. Stilen er klassisk improvisation og ikke en eneste aften vil være som den anden.  Succes afhænger i høj grad af hvor meget hovedpersonen vil lege med, hvor meget der deles, hvor meget dramtik livet indeholder. Det vi oplevede var både hjertevarmt, hyggeligt og ganske underholdene. 

Copyright Holbæk Teater

I en blanding af teater, improteater og talkshow, deles gæstens liv med publikum. Gæstens livshistorie bliver fortolket, undersøgt og forvandlet til improviseret teater i sin reneste form. Det er improvisationens “Gran Ol’ Man” KEITH JOHNSTONE, der har skabt den succesfulde teaterform THE LIFE GAME, der nu kan opleves på Holbæk Teater!


TALKS
På denne forestilling kan du opleve pre- og aftertalks på udvalgte datoer – ganske gratis. Kom lidt før og hør pre-talk om genren, forfatteren, historien – og køb et godt glas i baren og bliv hængende til after-talk med instruktør og/eller spillere om tilblivelsen og få mulighed for at stille spørgsmål, der måtte trænge sig på. Talks er gratis med billet til forestillingen og der kan ikke reserveres plads. Du kan læse mere om det her.

Medvirkende: Kristian Holm Joensen / Christian Damsgaard / Lars Gade / John Batz / Michael Hasselflug / Dan Schlosser / Mette Marckmann / Pernille Sørensen / Susanne Billeskov /
kapelmester Lars Fjeldmose Produceret af Holbæk Teater.  Du kan læse mere om teaterformen og de medvirkende her

Comment

SPARKLING SOUND FESTIVAL 2017

Comment

SPARKLING SOUND FESTIVAL 2017

Midt i hjertet af Nørrebro finder du en kirke som bruges til koncerter. Konceptet er både oplagt og alligevel ikke hvad du forventer. Den 28. oktober afvikles en lille lydfestival kaldet
SPARKLING SOUND FESTIVAL. I Koncertkirkens store, smukke rum, indtages og udfyldes af lydkunstnere, performere, dansere, elektroniske musikere og lys-mobile i 4 timer. 

Fotocopyright Alba Rupérez.

Aftenen åbner med den internationalt anerkendte FRANCISCO LÓPEZ (ES), der opfører sit berømte lyd-værk LÓPEZ IMMERSIVE SOUND for publikum siddende i rundkreds med bind for øjnene. Francisco López er kendt for sine utallige rejser, hvor han optager alt fra regnskove til bygninger i New York. Hans baggrund er industriel musik og field-recordings – hør et interview med ham her.

SPACETIME HELIX - et fabelagtigt minimalistisk arbejde, der er baseret på interaktion mellem belysning og berøring af en roterende streng, der er udspændt fra Koncertkirkens loft til gulv. Intermedie-kunstneren MICHELA PELUSIO (IT) står bag værket og hitter netop nu ved den meget anerkendte internationale festival MUTEK, der foregår i Buenos Aires, Montreal, Barcelona og Mexico. Hun akkompagneres af den græske elektroniske komponist, computer- og synthesizer-specialist STRATOS BICHAKIS (GR) der bl.a. har optrådt i en aktiv vulkan og har en række fremragende installationer bag sig.
Spilleinfo

Fotocopyright Koncertkirken

SPARKLING SOUND FESTIVAL 2017.  Festival for lydkunst, dans, performance og lys
28. oktober 2017 / kl. 19.30 (Varighed ca. 4 timer inkl. pauser).  Billetter: 55,- (ung) / 125,- kr.
Billetter kan købes på www.teaterbilletter.dk og i døren. Spillested: KoncertKirken, Blågårds Plads 6A, 2200 Kbh N. SPARKLING SOUND FESTIVAL 2017 er co-produceret af Dansehallerne. Arrangeret af ALTERATION.


Comment