Viewing entries tagged
Teater Fluks

BETONKADAVER - TEATERVANDRING

Comment

BETONKADAVER - TEATERVANDRING

Selv hvis du ikke rummer mine svagheder for gamle baggårde, forladte industribygninger og fortidige forsvarsværker, så bør du unde dig selv en tur rundt i Thyborøn. For performanceteater der rammer alle dine sanser, underholder ikke kun din sjæl, det åbner døre i dit indre du ikke engang vidste var lukket. Pludselig bliver din fortælling flettet sammen med andres, via en delt oplevelse på et specifikt sted i tid og rum. Virkemidlerne er som sådan ganske banale, men når sat sammen med stor dygtighed er de overvældende. Oplevelser der lagres via flere sanser, får altid en særlig betydning i det vraggods vi ellers slæber rundt med os i erindringen om os selv. Så når rammerne er åbne, musikken melankolsk og ordene livskloge, så lander det øjeblik i din hukommelses havbund som var det et anker.

Comment