Viewing entries tagged
Dansehallerne

SPARKLING SOUND FESTIVAL 2017

Comment

SPARKLING SOUND FESTIVAL 2017

Midt i hjertet af Nørrebro finder du en kirke som bruges til koncerter. Konceptet er både oplagt og alligevel ikke hvad du forventer. Den 28. oktober afvikles en lille lydfestival kaldet
SPARKLING SOUND FESTIVAL. I Koncertkirkens store, smukke rum, indtages og udfyldes af lydkunstnere, performere, dansere, elektroniske musikere og lys-mobile i 4 timer. 

Fotocopyright Alba Rupérez.

Aftenen åbner med den internationalt anerkendte FRANCISCO LÓPEZ (ES), der opfører sit berømte lyd-værk LÓPEZ IMMERSIVE SOUND for publikum siddende i rundkreds med bind for øjnene. Francisco López er kendt for sine utallige rejser, hvor han optager alt fra regnskove til bygninger i New York. Hans baggrund er industriel musik og field-recordings – hør et interview med ham her.

SPACETIME HELIX - et fabelagtigt minimalistisk arbejde, der er baseret på interaktion mellem belysning og berøring af en roterende streng, der er udspændt fra Koncertkirkens loft til gulv. Intermedie-kunstneren MICHELA PELUSIO (IT) står bag værket og hitter netop nu ved den meget anerkendte internationale festival MUTEK, der foregår i Buenos Aires, Montreal, Barcelona og Mexico. Hun akkompagneres af den græske elektroniske komponist, computer- og synthesizer-specialist STRATOS BICHAKIS (GR) der bl.a. har optrådt i en aktiv vulkan og har en række fremragende installationer bag sig.
Spilleinfo

Fotocopyright Koncertkirken

SPARKLING SOUND FESTIVAL 2017.  Festival for lydkunst, dans, performance og lys
28. oktober 2017 / kl. 19.30 (Varighed ca. 4 timer inkl. pauser).  Billetter: 55,- (ung) / 125,- kr.
Billetter kan købes på www.teaterbilletter.dk og i døren. Spillested: KoncertKirken, Blågårds Plads 6A, 2200 Kbh N. SPARKLING SOUND FESTIVAL 2017 er co-produceret af Dansehallerne. Arrangeret af ALTERATION.


Comment

300 kg kridt + 1 time + Thorbjörn = kunst

Comment

300 kg kridt + 1 time + Thorbjörn = kunst

Det at dele et øjeblik med andre mennesker får altid en ekstra dimension hvis det forbindes med noget sanseligt. Et måltid, en solnedgang, et kys eller overværelse af levende kunst. Det kan være musik, dans eller som her med Now en forvandling af 300 kg kridt. Tilsat sprøde toner fra en saxofon og lette kraftfulde trin af Annika Kompart. Det hele rummer kimen til noget magisk også selvom det er mandag, ferien ikke er booket og du aldrig tidligere har orket performance kunst. Så tag din partner, studiekammerat eller kollega under armen og nyd for en kort stund et afbræk væk fra hverdagens kedelige gøremål.

Fotocopyright Clas Fröhling

Fra d. 24. april og frem til d. 15. maj kan man opleve Torbjörn Johanssons installation med titlen, Now.  Installationen bliver skabt d. 24. april kl. 19 i Dansehallernes foyer og vil kunne opleves som en performance med musik fra den svenske saxofonist Mats Gustafsson og bevægelse fra danseren Annika Kompart. Torbjörn Johansson går til angreb på hvide vægge med forskellige værktøjer - sprinkler, kaster, tegner og spraymaler. Der er lagt op til et eksperimentalt møde mellem billedkunsten og den performative kunst – hvilken retning værket vil tage er ikke til at forudsige.

Fotocopyright Clas Fröhling

Særarrangement
Som afslutning på udstillingen vil Torbjörn Johansson og Dansehallernes kunstneriske leder Evfa Lilja afholde en After Talk mandag d. 15. maj kl. 17.30-18.30. Her vil de mødes og tale om installationen og værkets tilblivelse. 

Udstillingen er gratis for alle og kræver ikke tilmelding.

Comment