Gennem hele mit liv har betonklodserne fra Anden Verdenskrig været omdrejningspunkter i europæiske kulturdiskurser og samtidsdebatter. Nogle vil lade naturen langsomt sluge enhver betonrest fra vores dystre fortid, andre udslette dem på bombastiske måder som opråb mod slavearbejde og umenneskelige handlinger. Jeg selv, som er formet af et historiestudie, baggrund på statskundskab og et liv som kulturskribent, ønsker at bevare og besøge disse imponerende klodser. Uanset om de tårner over parkeringspladser i midten af Hamburg, skærer sig gennem skoveområder i Schweiz eller ligger som døde strandede deforme hvaler på den danske vestkyst rummer de en masse historier. Jeg forsøger derfor altid at svinge forbi disse gamle forsvarsværker uanset hvor I Europa jeg støder på dem.

Copyright Gorm Branderup. 

Det var derfor planen at jeg i dag skulle have vandret rundt i Thyborøn for at genopdage bunkerne på vestkysten. Da Teater Fluks har opsat en vandreforestilling der kombinere både lyrik, elektronisk musik og disse betonmonumenter. Desværre for mig indeholdte 90erne andet end dårlig musik, grimt tøj og kedeligt fjernsyn. Hvorfor det hænder at gamle arbejdsskader gør det dumt at vandre rundt i klitter. Jeg ville ellers gerne både have indtaget oplevelse, stedet og kysten.

Udstyret med trådløse høretelefoner, guides publikum op gennem klitterne, ud på stranden, rundt mellem og ind i de forvitrede betonmonumenter. Her bliver der mulighed for – alene og i fællesskab – at forholde sig til sig selv som det lille menneske overfor den store verden. Den store natur. De store spørgsmål.

Copyright Gorm Branderup.

Selv hvis du ikke rummer mine svagheder for gamle baggårde, forladte industribygninger og fortidige forsvarsværker, så bør du unde dig selv en tur rundt i Thyborøn. For performanceteater der rammer alle dine sanser, underholder ikke kun din sjæl, det åbner døre i dit indre du ikke engang vidste var lukket. Pludselig bliver din fortælling flettet sammen med andres, via en delt oplevelse på et specifikt sted i tid og rum. Virkemidlerne er som sådan ganske banale, men når sat sammen med stor dygtighed er de overvældende. Oplevelser der lagres via flere sanser, får altid en særlig betydning i det vraggods vi ellers slæber rundt med os i erindringen om os selv. Så når rammerne er åbne, musikken melankolsk og ordene livskloge, så lander det øjeblik i din hukommelses havbund som var det et anker.


Resterende spilletider 12. juni kl. 13.00 og kl. 19.30 13. juni kl.13.00 og kl.19.30 14. juni kl. 13.00 og kl. 19.30 15. juni kl. 11.00 og kl. 15.00. Performere: Sara Fink Søndergård, Rasmus Malling Skov & Alaya Riefensthal Lyd: Merlyn Silva & Niels Gade Lyrik: Mads Mygind Teknik: DimsOs Arrangør: Teater Fluks & Skjulte Steder Varighed: 90 minutter Alder: 12+ Coverfoto Copyright Gorm Branderup.  Du kan læse mere her

Comment