“Post No Bills er en arte povera forestilling, der kanter sig ind lige der, hvor fatningen endegyldigt er tabt, og det nye ukendte knap anes. Hvor valget står mellem død eller forandring. Og man godt ved, at det sidste ikke sker medmindre, man skrotter fiktionen af virkeligheden. Lige der møder vi det afblankede, illusionsløse menneske med tomme hænder. Slået hjem. Og fri til at genopfinde begyndelsen.

Post No Bills indskriver sig i rækken af X-act-producerede solo’er, der stiller skarpt på forskellige aspekter af den menneskelige eksistens. Den hylder krisen som skabende transformator. Og tager afsæt i eksistenspsykologiens tese om, at krise skal føre til kritik og ikke blot lides passivt.”

Foto Per Morten Abrahamsen.

Jeg kender ikke som sådan Kitt. Men jeg genkender altid produktioner som hun har formet, dansenumre hun har koreograferet eller forestillinger hun har arrangeret. Da jeg i 2008 indtog et nordsjællandsk postnummer, påbegyndte hun projektet “Mellemrum”. Der for altid forandrede mit syn på den danske hovedstad Jeg fremviser fortsat de skjulte rum, oversete detaljer og glemte historier fra dengang. Hver andet år fremtil 2014 havde Kitt disse københavnske byvandringer på programmet, og jeg var solgt hver eneste gang. For uanset om det var Per Vers som slyngede med rim på et gammelt bilværksted i Sydhavn, musik man indtog i skyggen fra massegraven på Vestre Kirkegård eller private hjem der blev åbnet så historier kunne deles, så var det ren teatermagi hver eneste gang. Det er således disse dramamættet vandringer, og lokale fortællinger, som udgør målestokken i mine vurderinger af stedspecifikt teater.

Rare is the choreographer who can say a great deal with very little
— Anna Kisselgoff, New York Times

Dette indirekte møde med Kitt skabte ikke blot et livslangt fanforhold, det ændrede også mit kunstindtag ganske radikalt. For den 60 årige fødselar arbejder først og fremmest med dans, hvorfor jeg blev en hyppig gæst i Dansehallerne og Dansekapellet. Hvor alverdens moderne trin, fysiske udfoldelser og leg med menneskekroppene dominerede scenegulvet. Selvfølgelig var jeg på udebane, og meget måtte læres på den hårde måde. Noget jeg er hende yderst taknemlig for i dag. Havde jeg forblevet i min boble som filmanmelder hos Urban , ville min verden og forståelse af samme have været sær farveløs i sammenligning med i dag. Jeg ønsker derfor Kitt Johnson hjertelig tillykke med tresårs dagen, CPH Stage med forestillingen og håber publikum vil få samme glæde af mødet med begge dele, som jeg har haft det.


Da geografien ikke længere fordrer hyppige besøg i København bliver teaterfestivalen CPH STAGE ej heller dækket af mig. Det overlever alle parter sikkert, men det betyder omvendt der kommer til at være en plads ledig til denne forestilling. Men det er måske ikke nok, så sving forbi Post No Bills og sikre dig selv en billet. Kitt Johnson (Koreograf) Mogens Kjempff (Lysdesigner) Sture Ericson (Lyddesigner) Kitt Johnson (Danser) ALLE SPILLETIDSPUNKTER Mandag d. 27 maj kl. 20.00 Tirsdag d. 28 maj kl. 19.30 Onsdag d. 29 maj kl. 19.30 SPILLESTED Dansekapellet, København Bispebjerg Torv 1 2400 København NV Cover foto Per Morten Abrahamsen.

Comment