Sneen daler tungt ned over det meste af Danmark, men inde midt på Vesterbro er forberedelserne i gang da det er premieredag. Frostbrødre hedder stykket som du skal være mindst syv år for overvære på Teatret Zeppelin. De halvfjerds minutters dramatik er proppet med nordisk mytologi og heltekvad. Dengang rigtige mænd gik våben og døde i kamp. Hvor guderne bare nag, snød og ofte blandede sig i menneskers verden.

Frostbrødre er en fantastisk rejse ind i den nordiske mytologis univers. Forestillingen er en genopsætning af den anmelderroste opsætning fra 2016, men med omfattende ændringer i manuskriptet. Forfatterne Mie Brandt og Lene Skytt har givet forestillingen et betydningsfuldt dramaturgisk løft, og fortællingen er blevet endnu flottere og mere vedkommende siden sidst.

Copyright Teatret Zeppelin

Et sagndrama om søskendejalousi og -sammenhold

Den unge viking Sune er ikke en modig kriger. Han er dødelig jaloux på sin populære lillebror Thorbjørn, der er Midgårds største krigertalent. I desperation over ikke at føle sig set og forstået lader Sune sig fortrylle af den mørke og lumske Loke. Det bliver starten på et eventyr, hvor Sune må finde sin styrke og lære at lytte til sin indre stemme for at rette op på det hævntogt, der er vokset ud af hænderne på ham. Myten om Balder og halvguden Lokes jalousidrama er drivkraften i historien om de tre søskende Sune, Thorbjørn og Liv, der skal kæmpe mod gudernes vilje og sig selv for at finde meningen med livet i Midgård.

Copyright Teatret Zeppelin

Det bruges både kunstig røg og stroboskoplys under forestillingen. Det betyder folk der lider af epilepsi og svære forkølelser ikke vil nyde det hele. Mens alle med fornøjelse kan nyde dukkerne af Rolf Søborg Hansen. Det er vildt hvor levende og truende noget dødt materiale kan virke. Just som du ikke behøver at være bibelstærk for at fange ideen Gud i Det Gamle Testamente, behøver du ikke have styr på den nordiske mytologi for at afkode historien her. Forestillingen stiller det eviggyldige spørgsmål om, hvad meningen er med livet i menneskenes verden?


Manuskript Mie Brandt & Lene Skytt Instruktion Lene Skytt Scenografi Laura Rasmussen Lyddesign Inuk Thomsen Lysdesign Martin Danielsen Dukkemager Rolf Søborg Hansen Kostumier Camilla Lind Medvirkende Amalie Lindegård, Mie Brandt, Jens A. Kepny Kristensen, Bo Carlsson, Jens Bernstorff Vejsnæs Produktionsleder Peter Edward Rasmussen. Kan ses fra dags dato og frem til den 22. marts 2019.

Comment