FIX & FOXY er alias for Tue Biering og kohorten af kreative deltagere. Der alle har lokket mig og mange andre til at deltage i genopsættelse af nazistiske propaganda spillefilm. Fået os til at grine af voldsramte familier og klappe af racistiske idioter. Nogle mennesker kan således ikke helt forstå min fascination af Tue Bierings dramatik, men det er vitterlig forfriskende med andet end genopsætninger af Ludvig Holberg drama og bearbejdelse af moderne parforhold.

Copyright Søren Meisner

Jeg havde egentlig planlagt at bruge min søndag eftermiddag på den seneste forestilling Mod Alle Odds, men da den 20. januar var den kollektive trafiks store skiftedag med zoner/priser/køreplaner var det ikke succesfuldt af være rejsende kulturskribent. Men hvis du bor tættere på end et ejendomsmægler stenkast, så er det oplagt at pumpe hverdagen op med lidt iscenesatte barske realiteter. Denne gang er det menneskeliggjorte statistikker i al deres tragik, optimisme og indlysende uretfærdighed, som du lige netop nu kan se på Betty Nansen i København. Læs mere her

Copyright Søren Meisner

“I Danmark har vi en forestilling om, at vi grundlæggende har lige muligheder uanset vores baggrund. Men statistikken viser noget andet. Næsten 40 procent af børnene fra underklassen har ingen uddannelse som 26-årige. Til gengæld opnår børnene fra de bedste socialklasser de højeste karakterer i skolen. Den sociale arv er med andre ord stadig ganske tung. Så kan vi overhovedet påvirke vores børns fremtid?

MOD ALLE ODDS er en forestilling om fremtiden, som den kommer til at se ud for dagens børn - ifølge statistikken. Med udgangspunkt i 22 børns nuværende sociale situation fremskriver Fix&Foxy børnenes fremtid på baggrund af statistiske beregninger.”

Trods en glimrende økonomi og forældre, der har opdraget mig med god moral og retfærdighedssans, kommer jeg som 27-årig ud i kriminalitet. Jeg ender med at være en af de 5% fra eliten, som havner i underklassen. Jeg skammer mig meget og vælger at bryde kontakten til min familie.

Spilleperiode 19. januar - 2. februar 2019 på Betty Nansen Teatret Koncept og instruktion Tue Biering. Scenografi & kostumedesign Karin Gille. Koreografi, casting & medinstruktør Freja Lykkeberg. Lyddesign Janus Jensen. Lysdesigner Malte Hauge Dramaturg Tanja Diers Instruktørassistent Katinka Hurvig Møller Katrine Haugaard. Forestillingsfoto & video Søren Meisner.

Medvirkende (22 børn i alderen 10-14 år )

Anna Olympia Bøss, Artianne Olivia Søgaard Andersen, Asta Bundgaard Wanscher, Conrad Bengtsson, David Prammann Schrøder, Emma Skov Dahl Christiansen, Falke Lindegaard Hvidtfeldt, Felix Worsøe Alegre, Frederikke Holm Bergendorff, Ida Møller, Isak William Bjerregaard, Jaafar Machal, Kajsa Krogh Larsen, Luka Gry Selander, Michael Basse Theobald, Molly Grand, Nicholai Kristensen, Ronja Emilie, Clemens Tillebeck, Samir Abdi Elmi, Thea Hagelskjær Godskesen, Ursula Outzen, Zeraphina Corrie Bendtsen

Comment