Dette er ikke fortsættelsen på den bovlamme teaterkomedie Mogens og Mahmoud (2011) eller sæson to af julekalenderen Jesus og josefine (2003) som du aldrig fik set. Det er i stedet noget så sjældent som teater Sci Fi. En genre som jeg altid savner og hvis jeg stod for uddeling af støttekroner var det kun vandreforestillinger, Sci Fi og nycirkus der fik pengene.  Maria Rich og Mohamed Ali Osman spiller hinanden i dokumantarisk sci fi-rejse til Mogadishu og Hellerup. Stykket har premiere lørdag den 9. september og spiller resten af måneden på Teater Grob på Nørrebro.

Fotocopyright Emilia Therese

På scenen står Reumertvinderen Maria Rich og Mohamed Ali Osman, der blev uddannet som skuespiller i 2016. Maria er født og opvokset i Hellerup med højt til loftet, følelsesmæssigt overskud, nudistforældre og økonomien i orden. Mohamed er født i Mogadishu, Somalia, flygtet til Danmark og opvokset i Kolding med flugten og krigens skygge over familien i et fremmed land. Nu mødes de på scenen. MARIA OG MOHAMED er en collage, hvor Maria og Mohamed spiller hinanden i væsentlige begivenheder og relationer i deres respektive liv. Scenerne udspiller sig i et sitrende sci fi-univers - et ukendt territorium for dem begge.
 
Manuskriptet er skrevet af Reumertvinderen, Vivian Nielsen. Hun siger om forestillingen:
- I et emotionelt sci-fi univers anbringer Maria og Mohamed sig selv i den nyopfundne relationscentrifuge. Maskinen slynger dem på en opdagelsesrejse ind i ukendte sider af hinandens liv. De er på en rejse ind i hjertets mørke.


Fotocopyright Emilia Therese

edvirkende: Maria Rich og Mohamed Ali Osman
Live musik og lyddesign: Øivind Weingaarde
Manuskript: Vivian Nielsen
Iscenesættelse: Daniel Wedel
Scenografi: Marie Rosendahl Chemnitz
Idé: Maria Rich
Spilleperiode: 9. september – 29. September
Billetter: 45-145 kr. på teaterbilletter.dk og grob.dk

Comment