På trods af et liv fyldt med flytninger er det hovedsageligt stole jeg udskifter i mit indbo. Nogle gange af praktiske grunde, men som oftest grundet nysgerrighed, jagten på gode handler og fordi en smuk designet stol er et funktionelt kunstværk. Der findes selvfølgelig utallige produktioner jeg aldrig får råd til, særudgaver der kun bliver indkøbt af hotelkæder og fonde. Men danske designere, snedkere og arkitekter skabte i årtier en hel særegen møbelproduktion, hvorfra du sagtens kan finde både smukke, billige og flotte møbler. Det kræver blot du bevæger dig ud på sommerens loppemarkeder med en klar plan. Det kan også være du  har opdaget at Coop Møbler er tilbage og således kaster pengene efter nyproduktioneraf Børge Mogensen, Poul M. Volther, Jørgen Bækmark, Mogens Koch, Foersom & Hiort-Lorentzen, Erik Ole Jørgensen, Thomas E. Alken. Uanset hvad du gør er denne udgivelse det perfekte shoppingkatalog for de der har råd, inspiration for os andre og referenceværket for de der har handlet.  

I 1987 udkom mammutværketDansk Møbelkunst gennem 40 år i fire bind, på i alt 1372 sider med 1780 s/h fotos og illustrationer.  Her viser samtlige møbler, der blev præsenteret på Københavns Snedkerlaugs årlige udstillinger 1927–1966. Det er den vigtigste udgivelse for alle, der beskæftiger sig seriøst med danske møbler fra denne periode.  Den nye udgave af Dansk Møbelkunst gennem 40 år har fået et smukt udstyr med omslag og kassette designet af Harvey Macaulay, professor Per Mollerup har skrevet et nyt forord, mens indholdet er et uændret optryk af den oprindelige udgave. 

Københavns Snedkerlaugs årlige udstillinger var stedet, hvor nye tanker og ideer blev præsenteret for siden at blive spredt og sætte spor både i Danmark og i udlandet. Udstillingerne bidrog væsentligt til dansk møbeldesigns store internationale succes. 

Bøgerne fastslår snedkernes rolle i moderne danske møblers succes: Det er så at sige snedkerversionen af succeshistorien. Snedkerne er kommet til at stå i skyggen af arkitekterne: Wegner er mere kendt end Johannes Hansen, Finn Juhl er mere kendt end Niels Vodder og Kaare Klint er mere kendt end Rud. Rasmussen. Arkitekterne er blevet iscenesat som kunstnere, og det gjorde de bedste af dem til moderne ikoner. Tegningerne var vigtigere end udførelsen, og derfor stod snedkerne i anden række. 


Fakta om bogen:
Titel: Dansk Møbelkunst gennem 40 år - 1927-1966
Forfatter: Grete Jalk
Omfang: 1372 sider
Pris: 2500,- kr.
Udkommer: 30. maj 2017

 

GRETE JALK (1920-2006) gik på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. Efter at have været i snedkerlære gik hun på Kunsthåndværkerskolens møbelskole.

Comment