Det at dele et øjeblik med andre mennesker får altid en ekstra dimension hvis det forbindes med noget sanseligt. Et måltid, en solnedgang, et kys eller overværelse af levende kunst. Det kan være musik, dans eller som her med Now en forvandling af 300 kg kridt. Tilsat sprøde toner fra en saxofon og lette kraftfulde trin af Annika Kompart. Det hele rummer kimen til noget magisk også selvom det er mandag, ferien ikke er booket og du aldrig tidligere har orket performance kunst. Så tag din partner, studiekammerat eller kollega under armen og nyd for en kort stund et afbræk væk fra hverdagens kedelige gøremål.

Fotocopyright Clas Fröhling

Fra d. 24. april og frem til d. 15. maj kan man opleve Torbjörn Johanssons installation med titlen, Now.  Installationen bliver skabt d. 24. april kl. 19 i Dansehallernes foyer og vil kunne opleves som en performance med musik fra den svenske saxofonist Mats Gustafsson og bevægelse fra danseren Annika Kompart. Torbjörn Johansson går til angreb på hvide vægge med forskellige værktøjer - sprinkler, kaster, tegner og spraymaler. Der er lagt op til et eksperimentalt møde mellem billedkunsten og den performative kunst – hvilken retning værket vil tage er ikke til at forudsige.

Fotocopyright Clas Fröhling

Særarrangement
Som afslutning på udstillingen vil Torbjörn Johansson og Dansehallernes kunstneriske leder Evfa Lilja afholde en After Talk mandag d. 15. maj kl. 17.30-18.30. Her vil de mødes og tale om installationen og værkets tilblivelse. 

Udstillingen er gratis for alle og kræver ikke tilmelding.

Comment