I skolen var Paw den de andre børn blev bedt om at holde sig fra, da han kun var dårlig indflydelse. Han blev konstant fortalt at han ikke ville blive til noget. Efterhånden bed den historie på og Paw begyndte at hænge ud med nogle hårdere drenge, som sammen tævede andre jævnaldrende.

Everybody has a plan until they get punched in the face
— Mike Tyson


Da Paw så som 11årig så Mike Tyson vinde verdensmesterskabet i boksning, blev han fascineret af den verden han så og han tog snart selv sportsgrenen op. Boksningen gav Paw et sted at afreagere og gav ham en drøm han passioneret kunne stræbe efter.

Copyright GrobTeater

Copyright GrobTeater

Jeg var hverken en af de hårde drenge, eller en af de der gik til boksning, men just som Paw var jeg fascineret af planetens ondeste mand. Det er muligt Don King, voldtægtsdommen, diverse overfald og stofmisbrug forplumrede selve bokseoplevelsen, men bæstet med handskerne var vitterlig dragende at følge. Det eksplosive energiudfald på det kolde canvas var skræmmende, selv når man så kampene i ens egen trygge stue. Da jeg er jævnaldrene med Paw er det oplagt at tro, at det kun er os der var unge i 90erne der har et forhold til Mike Tyson. Men lektionerne, baggrunden og kampene væk fra gaden er desværre fortsat noget enhver rod kan relatere til.


Medvirkende: Paw Henriksen og en bokser
Iscenesættelse: Moqi Simon Trolin
Manuskript: Thomas Markmann
Spilleperiode: 26. april – 11. maj 2017
Spilletider: Man-fre kl. 20, lør kl. 17
Hvor: Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København N
Billetter: 45-145 kr. på teaterbilletter.dk og grob.dk

Comment