Hvis du, som jeg, finder alle familieforestillinger der fylder scenegulvet rundt omkring i forbindelse med den kommende forbrugsfest let kvalmende, JA, så er dette måske svaret! Hvis det ikke kostede en formue at tage tur/retur til Odense så havde jeg allerede selv indtaget stykket Lysistrate.  Hvor den 4. årgang fra Den Danske Scenekunstskole opsætter et stykke teater der rummer en masser energi, platheder og modige valg.

Fotocopyright Foto: Ard Jongsma

Kvindernes oprør

Det bliver frækt og sjovt, når de otte talentfulde afgangsstuderende fra Skuespiluddannelsen i Odense kaster sig over Aristofanes’ veloplagte komedie, der giver kampen mellem kvinder og mænd et frivolt spark et vist sted.I krig og kærlighed gælder alle kneb.

Mændene fra Athen og Sparta har i årevis ført krig mod hinanden. Krigen virker uendelig, lige indtil kvinden Lysistrate fra Athen lægger en snedig plan. Hvis ikke våben kan få krigen til at standse, så kan sex!

Sammen med alle kvinderne i både Athen og Sparta besætter Lysistrate Akropolis og kvinderne sværger en dyr ed på, at de ikke vil dyrke sex med deres mænd, før der er skrevet under på en fredstraktat.

Holdet bag forestillingen giver den fuld skrue på kønskamp og gakkede sexfrustrationer i en nutidig reproduktion af historien om LYSISTRATE.  Det jeg især synes er spændende er at hver eneste aften trækker skuespillerne lod mellem 8 forskellige roller: Lysistrate, Kleonike, Myrrhine, Lampito fra Sparta, Korfører, Rådmand, Kinesias, Ambassadør fra Sparta. Det kan således skabe helt forudsigelige aftener og endnu mere morskab uanset om det går godt eller dårligt. Jeg synes det er modigt at tilføje dette elementet og gad gerne andre lod sig inspirere. 


SPILLEPERIODE: 2. december 2017 - 22. december 2017.  VARIGHED Ca. 1 time og 40 min. (der er ingen pause).  Af Aristofanes. Bearbejdelse og iscenesættelse Liv Helm. Scenografi Nathalie Mellbye. Lysdesign Elroy Villumsen. Lyddesign og musik Nanna-Karina Schleimann.  DU kan læse mere her. Forestillingen spiller også på Folketeatret 17. - 20. januar 2018. Køb dine billetter her

Comment