Oh, Josephine – Kampen om magten

 

Som kulturradikal skribent med bopæl i Nordsjælland og arbejdsliv i København, blev jeg hurtig sammenflettet med en masse traditioner som ikke nødvendigvis matchede med mine ideer, værdier eller ønsker. Noget sker nærmest per automatik, andet ved tilfældigheder og enkelte ting savner jeg fortsat her flere år efter min hjemkomst til det jyske. Herunder Det Flydende Teater på Furesøen. Hvor ens klaustrofobi blev holdt i skak af magiske teaterøjeblikke ombord en mindre motorbåd. Hvor ens fødder altid føltes som en del af scenografien, og man aldrig kunne gemme sine reaktioner i folkemængden. Det hændte, at slagregn dæmpede oplevelsen, men som helhed har jeg altid haft fantastiske oplevelser til vands med dette teaterkoncept. For første gang har jeg nu overværet en af forestillingerne sikkert inde på landjorden, langt fra Furesøen, med en scenografi der kunne genkendes som bådvenlig og med en handling der kan afkodes uanset om det regner, mågerne skriger eller du ikke helt fik hele dialogen. Det fungerer så sandelig også, men noget af magien savnes og selvom jeg ikke troede det, så var den klaustrofobiske bådtur faktisk en vigtig del af teateroplevelsen. 

Jeg overværede i sidste uge Oh, Josephine – Kampen om Magten på Randers Teater. Historien er endnu en omgang fra tiden omkring besættelsen i København. Denne gang med lidt mere verdenslig udsyn, end vanligt for den kulturelle elite fra dengang. Da stykkets hovedperson er verdensstjernen Josephine Baker. Kvinden med stemmen, udseendet og modet. Hvis opvækst var barsk, hvis ideer var mere moderne end samfundets og hvis stædig insisterende på at forme sin egen skæbne kunne have endt som ren tragedie for en fattig ung afroamerikansk kvinde uden uddannelse, men hvis liv blev så eventyrfuldt at enhver anden bliver stakåndet blot af at læse om det. 

Mellemkrigsårene var for mange europæere en periode med opbrud, nybrud og sammenbrud. Her kæmpede ideologierne på ord, alt imens den moderne verden var på vej. Der var voldsomme økonomiske forskelle og udsving klasserne imellem. De gode intentioner forsvandt dog da den økonomiske smalhals ramte, spiritussen forblev billig og en ungdomsgeneration øjensynligt kun havde manglende fremtidsmuligheder at kaste sig over. Forskellene mellem generationer var nogle steder mindre end forskellen mellem land og by. De europæiske storbyer var således alle ren overflod af dekadente muligheder, frisind og huller du kunne forsvinde i. Hvorfor det virkede oplagt for alverdens afroamerikanske musikere at forlade det raceopdelte samfund, og indtage spotlyset i Europa. København var et af stederne hvor stjerner blev lokket til med gunstige vilkår og lemfældig beskatning, mens Paris, London, Prag og Berlin var de oplagte rejsemål. 

Handlingen er selvfølgelig ren fiktion, selv hvis persongalleriet består af virkelige historiske figurer og store dele af forløbet bygger på sandfærdige hændelser. Hovedpersonen Josephine Baker må have været et aparte syn det Københavnske natteliv. Dels grundet sprog, hudfarve, køn og sceneudtryk, men ligeså høj grad grundet stjernestatus og verdenskendte venner. Forestillingens fokus er en hudfletning af danskernes såkaldte frisind, og nutidige selvtilstrækkelighed. Kritiseret, bearbejdet og spejlet via samtaler mellem Josephine Baker og fortidens kendte kulturkæmpere fra begge sider af det politiske spektre. Vi møder således Lulu Ziegler, den transkønnede maler Lili Elbe, den feministiske forfatter Agnes Henningsen og hendes søn P.H. Samt flere præster, indirekte en masse Nazister og andre der kæmper mod frisindet. Kulturkampen udgør bagtæppet, deres sammenstød rummer alle pointer målrettet nutidens politiske landskab og danskernes manglende kampgejst for andet end Firehjulstræk, Friværdi og Fladskærm.

Mine fire blækhuse kastes i særdeleshed efter Malou Takibos indsats som sangerinden med værdierne og hjertet på rette sted.  Resten sad sådan lidt mere løst hos Josephine Baker. Jeg er vild med de musikalske afbræk, imponeret over Luise Kirsten Skovs evne til at iklæde sig det ene standpunkt efter det andet, uden du er i tvivl om hvem, hvad eller hvorfor. Hans Find Møller er charmerende når han er mest usympatisk som værten med ondt i idealerne. Bakers forhistorie fylder for lidt, mens hendes eftermæle enten skulle have været droppet eller sammenflettet endnu mere med hovedhistorien. Har du ikke styr på kvinden, hendes liv eller betydning for modstandskampen i Paris, musikscenen i Europa og bundlinjen for Københavns danseklubber, så kan en del misses i denne forestilling. Hvis du omvendt ikke helt har styr på fortidens kulturkamp, så kan den let afkodes og overføres til nutiden via forestillingen her. Fik du ikke set forestillingen på Randers Teater kan du snart indtage den i Aarhus, men gør dig selv den tjeneste at besøg regionsteateret i Flodbyen. Her er udbud, priser og fysiske rammer virkelig i orden, og det er altid langt billigere (90 kr) for ungdommen end den lokale biograf. 

Medvirkende Malou Takibo, Luise Kirsten Skov, Marie Louise von Bülow, Hans Find Møller og Rolf Hansen

Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker Thomas Markmann
Komponist + sangtekstforfatter Marie Louise Von Bülow
Koreograf Gunilla Lind
Scenograf Nikolaj Heiselberg Trap
Kostumedesigner Olivia Hetman
Lysdesigner Flora Pelle Brandt
Lydtekniker Ingvild Njølstad Skandsen
Kreativ producent Christine Worre Kann
Produktionsleder Josefine Bitsch
Instruktørassistent Johanne Vang Kristensen.

Du kan læse mere om forestillingen her, Randers Teater her, og snart kan du opleve forestillingen på Svalegangen i Aarhus