ONE FOR THE SEA
Vandreforestillinger er iscenesat hverdagsmagi, hvor timing, tilfældigheder og bevidste virkemidler danner de drømmende rammer om din oplevelse. Jeg elsker konceptet og opsøger det alle steder i Europa, uanset om det er podwalks, guided lydvandringer, skovbade, site specific teater, vandreforestillinger med temaer fortolket af skuespillere, lydbidder, gps skattejagt eller noget der minder om det. Denne gang var det endnu gang Teater Fluks der lokkede med en lydforestilling på Aarhus Havn. Sidste sommer indtog jeg netop en gammel Maltfabrik i Ebletoft via samme teatergruppe, så havde en klar fornemmelse hvad der ventede mig.
Tematisk var havet rammen, og vores forhold til samme drivkraften for vandringen, mens fortolkningen af menneskehedens kærlighedsforhold til havet det dramatiske element. Videnskabelige pointer, personlige anekdoter, simple gruppeøvelser og tillidsfulde øjeblikke var således sat på snor, så alle kunne føle en samhørighed med havet, hinanden og vores fælles fortid/fremtid. Det var i nogle øjeblikke helt fantastiske, i andre en smule forvirrende, og til tider lidt overflødigt, men som helhed en vellykket tur rundt den gamle mole bag ved Navitas på Aarhus Havn. Hvor plast affald, overklassens sejlskibe, vestens fragtskibe, måger og popkulturens madboder fylder det meste.
Der var enkelte greb som jeg gerne havde set brugt anderledes, og en enkelt teknisk idé der fejlede (mikrofon der kastes i vand laver en forfærdelig larm ved gennembrud af overfladen), men som helhed var det et fint miks, som hverken krævede for meget af publikum eller var ligeglad med samme. Forestillingen er udformet således den kan udfoldes ethvert kystnært sted på planeten, hvilket sikkert er en styrke for afsætningen af dramatikken, men kunstnerisk også en svaghed. Havde man i stedte turde satse mere på lokationen, på det sted-specifikke øjeblik og Aarhus ambivalente forhold til både havet, industrien og havnen, ville oplevelsen have været stærkere. I stedet havde man valgt tre interaktioner, tre historier og flere forskellige iscenesatte detaljer omkring os. Vi blev f.eks. udstyret med en lille flakon fyldt med vand omhænget vores hals, så havvand blive lavet og derpå dekanteret for siden at blive drukket af os. Dette havde jeg gerne flettet sammen lidt anderledes, men som helhed forstod man samhørigheden. Jeg var vild med »fiskemandens« kostume, fandt brugen af røg god, lydsenderen var fantastisk og så fungerede den simple gruppedans også rigtig godt. De fire blækhuse gives for magien jeg oplevede i glimt, den vellykkede kollektive fortælling om havet og de personlige anekdoter gjorde også et positivt indtryk.
