The lady of hope - Evita

Der findes sikkert mange gode argumenter for at oversætte udenlandske musicals til dansk, nogle gange kræver oplægget ubetinget en omgang kulturelle forarbejdning før succes er muligt i Danmark, andre gange vil det danske modersmål sikre at nye publikumssegmenter indfanges, og så er det ganske givet lettere at forsvare ens regionale scener mod udenlandsk konkurrence, hvis opsætningen er på dansk. Jeg har dog aldrig helt fanget hvorfor vi som nation synkronisere lydsporet på spillerfilm, oversætter sangtekster eller genindspiller danske versioner af udenlandske pophit, og denne forundring gør sig også gældende for denne musical. Hvorfor skal en fortælling fra fortidens overklasse i Argentina dog ske på dansk, eller mere præcist, hvorfor skal velkendte musical sange pludselig have en dansk oversættelse?

Uanset svarene, og på trods af mine indsigelser mod dette kunstneriske greb, så er den aarhusianske udgave vitterlig flot. Jeg elsker således kostumerne, er imponeret over de simple og alligevel gennemtænkte scenografiske løsninger af Franciska Zahle, nyder Sara Viktoria Bjerregaards stemme, morer mig let over kærlighedsforviklingerne og finder vores mandelige fortæller (Emil Prenter) charmerende. Det er således en ganske vellykket fortolkning af Evita, der desværre ikke kan afhjælpe at historien ikke har meget på hjertet. Faktisk tror jeg sagtens det hele kunne koges ned til 27 minutter kompakt musical, der ville have underholdt mig langt mere. Det er dog til dels en uretfærdig kritik, da det for mig gælder de fleste musicals. Der findes selvfølgelig altid undtagelser der river mig med, løfter min sjæl, eller på anden måde indfanger min opmærksomhed. Det sker blot al for sjældent, og det skyldes til dels at jeg er en kynisk gammel teateranmelder, der ikke rigtig har hang til glimmer, tylskørt og kulørte lamper.

 

Hvis du omvendt ikke har set musicals før, og ej heller været udsat for filmudgave af Evita, så er det faktisk ikke et dårlig sted at starte på hovedscenen i Aarhus. Udtrykket er stilistisk stramt, indpakningen designmæssig lækkert, farvenuancerne mørke og kropssproget meget afdæmpet for en Sydamerikansk kærlighedshistorie. De store følelser finder du således kun i sangteksterne. Grundhistorien er fortsat om Evita, en smuk og fattig kvinde der kravler helt til toppen, via mænd med magt, sårbare hjerter og aktiv kønsdrifter. Undervejs knuses hjerter, løfter brydes og en befolknings gunst vindes. Det er derfor en national tragedie da hun dør, men vores fortæller Che vil gerne afdække sandheden og derved fremvise hvor selvisk Evita var. Denne historie rummer en del oplagt drama, hierarkiske magtkampe og klassiske kønsroller. Tilsat levende musik, sang og kulørte lamper. Hvilket blandt andet ramte rent ved en del anmelder som f.eks. Trine fra Jyllandsposten, hvor du kan læse alle lovprisningerne denne anmeldelse mangler. Mine fire blækhuse gives for åbningsscenen, første møde mellem Evita og Peron, den kække og kokette afskeds sang Evita har til alle sine elskere, samt hele sceneuniverset. Jeg er vild med Morten Hemmingsen skuespil som Peron, Sara Viktorias stemme er en fornøjelse, og Emil Prenter viser i momenter dystre sider som gnistrer på scenen. Helheden er solidt håndværk, med ambitioner om mere, hvis grundhistorie desværre er lidt kedelig og hvis engelske/spanske sangophav endnu består som bedre sangudgaver.

 

Du kan læse mere  om forestillingen hos Aarhsu Teater her, MUSIK AF ANDREW LLOYD WEBBER. TEKST AF TIM RICE. OPRINDELIGT INSTRUERET AF Harold Prince. OVERSÆTTELSE Kenneth Thordal,  ISCENESÆTTELSE Sara Cronberg. SCENOGRAFI & KOSTUMEDESIGN Franciska Zahle. KOREOGRAFI Melker Sörensen. KAPELMESTER Martin Konge. LYSDESIGN Mathias Hersland LYDDESIGN Lars Gaarde. Medvirkende: Sara Viktoria Bjerregaard, Emil Prenter, Morten Hemmingsen, Amanda Friis Jürgensen, Ashok Pramanik, Kajsa Kristina Petersson, Christine Sonnich Møller, Mille Lambert, Rikke Lillevang, Jacob Prüser, Emil Asbjørn Madsen, Eric Hallengren, Leila Jung, Lars Mølsted, Simon Fichman & Jasmine Gordon, Lionel Ah-Sou, Mikkel Alexander.