Æsler med hjerteproblemer

Inde midt i byggerodet, afholdte Randers Teater & Teatret Møllen i fredags premiere på forestillingen Æselhjerte. Hvis universelle budskab, og dybsindige tanker, var målrettet alle fra alderen otte år og op. Vi var dog flest voksne til selve premieren, og selvom de dybsindige tanker var indpakket i ordklodser enhver kunne forstå, så var der ingen tvivl om, at skaberne havde noget komplekst på hjertet. For når først der går kludder i vores nære relationer, så er hele vores verden under pres og ingen andre end os selv kan redde den. Brian Wind-Hansen har med historien om to brødres forstenede magtkamp forsøgt at vise dig at enhver kan havne i en konflikt, selv med dem du elsker allermest, men disse uenigheder kan også løses til glæde for alle parter. Mærk blot efter i dit hjerte, ræk derpå ud og sig undskyld. Gerne inden det er for sent.   Voksne vil sikkert tage mod opråbet, børn vil spejle sig i smerten og forældre gør deres bedste for ungerne deres, husker kontakten til livs vidnerne skal bevares.

Brødrene Larsen har begge arvet barndommens hus efter deres forældre. Desværre er deres indbyrdes forhold meget anstrengt og med årene er deres hjerter blevet så forhærdet, at de hverken ænser den anden part eller forstår vedkommendes smerte. Men da både Bo og Marius er to stædige ældre mænd, tvinges de til samvær i barndomshjemmet, da ingen af dem vil give afkald på arven. Samværet bliver yderligere udfordret af en vingeløs engel på en mission. Faktisk er de hendes mission, for kan hun forsone de to brødre inden det er for sent, forfremmes hun både til ærkeengel og indfrier sit løfte til brødrenes nu døde forældre. 

Sceneudtrykket ligner mere et stort cirkustelt med mobile toiletter end det slår mig som et gammelt parcelhus, men udtrykket lader sig let afkode som et hjem der tilhører henholdsvis Marius og Bo. Brødrene har inspireret af Berlinmuren valgt at dele hjemmet med en mur, godt nok en usynlig mur, hvis eksistens kun markeres ved et tykt tov lagt gennem hjemmet. Brødene ligner hinanden af statur, gemyt og tankegang. Hver især er de alene med deres sorg, minder og eget selskab. De ænser dog kun harme, vrede og den dybtfølte forurettelse ethvert barn kender fra når nogle har fejlbedømt dem. Englen har således ikke overtaget en arvestrid der let lader sig løse, men hun forsøger dog ihærdigt at tvinge brødrene til oplagte pointer og selvindsigter. De fire blækhuse gives for budskabet, brødrenes interaktion, deres kostumer og måden hvorpå skaberne har gjort det muligt for publikum at spejle deres egne følelser i historien. Uden det hverken føles belærende, irettesættende eller anmassende. Hvis ikke du får redet trådene ud med de du elsker, så efterlades du med mere sorg end du kan bære, så ræk nu ud og sig du elsker dem, savner dem og du ked af det. 

Producent: Randers Teater og Teatret Møllen. Medvirkende: Lisbeth Knopper, Kurt Bremerstent, Klaus Andersen. Instruktør: Ole Sørensen. Dramatiker: Brian Wind-Hansen. Scenograf: Johanne Eggert, Allan Frausing. Kostumedesigner: Johanne Eggert, Allan Frausing. Lysdesigner: Stine Fums. Lyddesigner: Esben Stehouwer. Konsulent, lyddesign: Marcus Aurelius Hjelmborg Skrædder: Elsebeth Hede Konsulent, make up: Sofie Stenholt. Plakatkunstner: Gitte Kath. Du kan læse mere her