Den nærmeste omvej til accept

 

Der findes mange veje til et lykkeligt arbejdsliv, men hvis du kan undgå jobs der overskrider dine egne grænser, ødelægger dit selvværd eller ikke fastholder dig i et skadeligt mønster, så er du allerede bedre stillet end utrolig mange andre ulykkelige voksne. Selvfølgelig indeholder arbejde altid et element af tvang, ubehagelige ting og kedsommelige opgaver, der er én grund til det kaldes arbejde og ikke ferie. Men det er overraskende let at finde en balance i livet, så snart du har styr på dig selv, dine grænser og værdier. Denne fortælling er dog en historie om et menneske der havde mere hjerte og vedholdenhed, end selvindsigt og selvkærlighed. Hvilket tydeligvis førte ham langt forbi advarselslamperne og direkte til et stressbaseret kollaps, hvorfra meningen med det hele nu opbygges uendeligt langsomt, et fuglehus af gangen, hen over nogle flasker øl og en masse løsrevne tanker som han gladelig deler med os. 

Denne teatermonolog har både flere mennesker og instrumenter på scenen end jeg forventede, men det er alligevel Troels Hagen Findsen som skaber hele forestillingen med ord og mimik. Musikken og samspillet giver blot tyngde og stemning til fortællingerne. Der hver især udpensler grotesk situationer fra et arbejdsliv som sygeplejerske i hjemmeplejen, eller triste fragmenter fra en ensom og sårbar barndom. Det hele føles som en konstant søgen efter empati, forståelse og anerkendelse. Hvorfor fortælleren uden filter tilbyder sine smertefulde historier, erkendelser og minder således du både føler sympati med ham, men også kan grine af det vanvittige ved situationerne han deler.

Ødelagte mennesker bærer som oftest rundt på barndom med mangler, svigt og brudte løfter. Hvordan dette kommer til udtryk som voksne er sikkert vidt forskelligt, men destruktiv adfærd lader til at være en trist fællesnævner. Hvor det er dem selv de bekriger, deres egne behov, drømme og følelser som undertrykkes i jagten på at føle sig elsket, føle sig nyttig eller vide de gør en forskel for andre. Vores hovedperson udsætter således sig selv for alverdens ydmygelse, og nedgørelse, for både at hjælpe andre og glemme sig selv. Men selvom historierne han deler med os udpeger en del professionsudfordringer for sygeplejen og huller i vores velfærdssamfund, så er opråbet målrettet os alle: Gør det du kan, der hvor du er, forsøg ikke at red hele verden, men vis medmenneskelighed mod alle på din vej!

De fem blækhuse gives for de ordskabte billeder, der hver især er proppet med hjerteskærende øjeblikke, komiske tragedier og kiksede situationer. Musikken svøber sig kælent om minderne, men dulmer hverken pointerne eller indtrykkene, i stedet indrammer de historien, så du føler dig hensat til overstrømmende sympati mod både sygeplejersken og de triste skæbner han forsøgte at hjælpe. Scenografien fremstår ganske åben, og understøtter ubesværet teaterstykkets mange historiebåret sceneskift. Det er allerede flere år siden jeg sidst så Troels Hagen Findsen folde sig ud på et scenegulv, men han er fortsat eminent i rollen som den triste klovn. Udtryksfylde øjne, underspillet mimik, sætninger der leveres med både hjertelig genert tilløb og andre der leveres med sorgmodige ord og nedbrudt kropssprog. Hver eneste forestilling jeg har indtaget fra Out Of Balanz har stillet skarpt på vores fælles udfordringer med livets gave. Har du aldrig set Troels indtage et scenegulv før, så bør du aktivt gør en indsats for det. Kæmpe anbefaling her fra, til seleve forestillingen, manden i centrum og alle bag Out of Balanz. 

 Ide & Koncept: Out of Balanz.  Instruktør: Katrina Bugaj. Tekst: Harald Voetmann
Komponist/Musiker: Bebe Risenfors. Skuespiller: Troels Hagen Findsen. Scenograf: Siggi Palmason. Lysdesigner: Maria Pi. Scenografisk assistent: Rikke Bjørn Kehlert.Foto: Jan Vesala.Øvrig musik og sangtekst: H. Voetmann, T. Findsen, B. Andersen, N. F. S. Grundtvig, T. Laub, J. Knudsen og O. Ring. PR: prfrm – produktion & formidling af scenekunst. Varighed: 85 min. Forestillingen blev overværet på Katapults scene Godsbanen i Aarhus.