Fulde klovne og voksne børn
Vi der voksede op i skæret fra TV-monopolet, deler en serie kulturelle nationale referencer, der for altid binder vores opvækst, verdensbillede og værdier sammen til specifikke årgange. Hvilket sagtens kan fremstå som en styrke for små nationale sprogområder, som det danske, men samtidig kan det hæmme vores verdenssyn og føre til en slags kulturel selvovervurdering. Hvorfor vi her i Danmark ofte har brugt litteraturen som rettesnor, og kulturfilter på tværs af generationer. Hvilket sikkert forklarer det eksklusive udvalg af fiktive børnebogskarakterer, som har fået liv i årets Cirkus Jul forestilling under teltdugen på Tangkrogen i Aarhus.
Uanset hvad, så var vi troppet op i den bidende kulde, uden børn eller andre forudsætninger end en kærlighed til nycirkus. Bænket et håndtryk fra manegen var vi begge underholdt gennem hele forestillingen. Nogle elementer havde voksne som målgruppe, mens de fleste sigtede efter rollinger i flyverdragter. Præmissen for forestillingen er en ung bortløbet dreng, hvis indre kunstneriske drifter har ført til brud med familiens traditionelle forventninger. Drengen Bjørn Henning støder hurtig på en anden ulykkelig sjæl, klovnen Harry, og sammen beslutter de sig for at finde svarene på deres personlige problemer hos velkendte børnebogskarakterer. De fleste scener var vellykkede, enkelte helt fantastiske og få ramte ved siden af skiven. Som helhed var oplevelsen mere end godkendt, men jeg vil gerne starte med at skamrose nogle specifikke ting. Kristian Holm var fremragende som den triste klovn, hvis facon og levering gik rent ind hos alle børn. Jeg elskede det bitre søde ved alle klovnens historier og især det kiksede nummer med navlefnuller var et hit. Jasmine Gordon var poetisk, fængslende og helt igennem en betagende som sneglobe udgaven af pigen med svovlstikkerne.
Cirkusartist Eivind Øverland var en succes hos mig. Det helt igennem vanvittige nummer, hvor han blev hejst op under teltdugen i sit hår, var fremragende cirkusunderholdning. Jacob Moth Poulsen som bøllen fra Brønshøj fik mig til at grine og Amalie Husted Mørup var fremragende som Snøvsen. Hvilket er den direkte årsag til de fire blækhuse. Jeg fandt dog ikke karakteren Tante Andante var særlig godt indarbejdet i historien, forældreophavet til Bjørn Henning havde flere fine julestress momenter, men deres roller var ej heller flettet succesfuldt ind i fortællingen. Jeg savnede en lykkelig slutning for Klovnen Harry, havde gerne brugt længere tid på næsehornet Otto og fandt Buster fyldte for meget. Det er dog alt sammen ligegyldigt, for målgruppen elskede tydeligvis forestillingen, grinede når Harry var trist, holdte vejret når spændingen steg og skreg svarene når historien påkrævede det. Så har du tumlinger i flyverdragter, og bedsteforældre der orker, så tag begge generationer med dig ind i teltet. Det kan måske ikke redde julen, men det vil give jer minder, som kan deles på tværs af generationerne, resten af livet.Rolleliste; Bertram Jarkilde: Bjørn Henning - Dinodrengen. Kristian Holm Joensen: Klovnen Harry Zorg. Jacob Moth Poulsen: Bjørn Hennings far, Bølle Lars, Tante Andante m.fl. Clint Ruben: Buster Oregon Mortensen, m.fl. Amalie Husted Mørup: Bjørn Hennings mor, Snøvsen m.fl. Jasmine Gordon: Den lille pige med svovlstikkerne. Cirkusartister: Ylva Maia Havndrup, Eivind Øverland, Jonathan Bendtsen. Instruktør og Manuskript: Heinrich Christensen. Chefdramaturg: Hanne Joensen. Koreograf: Sofie Akerø. Scenografi: Karin Gille. Musik: Adi Zukanovic. Cirkusband: Mads Beldring, Rasmus Svale, Amanda Wium. Du kan læse mere om Cirkus Jul her ved Aarhus Teater.