Ostegratineret torsk med bløde vokaler
Musicalen er atypisk ved hverken at hamre pointerne hjem med storslåede dansenumre, episke kostumer, overrumplende effekter eller imponerende soloer. I stedet forløses den hjertevarme fortælling på en baggrund af hverdagstøj, nogle stole og enkelte stemningsfulde billedprojektioner. De mange skæbnefortællinger er selvfølgelig bundet op på terrorangrebet mod USA tilbage i 2001, men historierne der får plads på scenen handler alle om den medmenneskelighed du vitterlig kan finde hos fremmede. Musicalen er baseret på et virkeligt drama, men undgår at svælge i det tragiske ved i stedet at fokusere på næstekærligheden mellem mennesker. Dette kunne sagtens have blevet til en omgang selvfed, selvforherligende og kvalmende patriotisk heltekvad - det er dog ikke tilfældet her. Musicalen fremstiller godt nok landsbyen som et lille samfund hvor fortidens dyder endnu ikke er gået tabt, hvor tillid mellem mennesker og gode naboer forsat findes. Hvor alle kender borgmesteren, hvor politiet holder orden fremfor at håndhæve loven og ingen føler sig utrygge.
Canada er geografisk talt storebroren på det nordamerikanske kontinent, men politisk, økonomisk og militært klart lillebroren. Den store forskel skal dog findes i befolkningernes selvforståelse og opfattelse af hinanden. Denne musical fremstiller Canada som de gerne vil opfatte sig selv, og som populærkulturen i USA altid fremstiller landet med de mange elge. Godmodige, ærlige, hårdtarbejdende kæmper med hang til hygge, ishockey og gode gerninger. Den lille canadisk flybaseby Gander har derudover også stor symbolsk betydning i flyhistorien, som verdens korsvej, da den fortidige atlantiske flytrafik altid havde et optankningsstop på den lille klippeø. Hvilket dramaturgisk er en perfekt ramme for en fortælling om dengang det amerikanske luftrum lukkede, og 38 fly med 7000 passagerer blev tvunget til en seksdages overnatning i Gander. Dette er således musicalversionen af det hverdagsdrama der udspillede sig da verden for en stund stod stille, og ingen rigtig turde sige noget.
De fem blækhuse gives især for historierne og følelserne de vækker. Stemningen der opbygges, og måden dramaet formidles på. Det sker med humor, overskud og hjertevarme.
Du føler dig som gæst i Gander, alt imens egen egoisme genovervejes og du indtænker dig i deres situation. De mange små historier spindes ubesværet til en samlet historie om vovemod, frygt og
næstekærlighed. Hvordan tillid mellem mennesker kan fjerne alle forhindringer når katastrofen rammer og handling er påkrævet. Det er sådan vi håber alle handler, skulle verden kræve
det af os. Stor ros til Benjamin la Cour for at stykke en scenografi sammen der med så få virkemidler kan skifte fra stemningsmættet værtshus til tom gymnastiksal, over proppet rutefly, hvilket selvfølgelig
også kræver et godt samspil med lyd & lysdesignet af Martin Jensen. Når hele ensemblet synger og danser bliver det hurtigt medrivende, men indtrykkene skabes af individerne. Christian Damsgaard er charmerende
som kejtet brite, Mads Æbeløe Nielsen er sjov uanset hvilken karakter han udfylder, og Aviaya Steinøs danseenergi er smittende. Forestillingens hjerte udfyldes dog af borgmester (Søren Bech-Madsen),
skolelæreren Beulah (Ulla Ankerstjerne) og kærsteparret Kevin & Kevin (Oliver Aagard-Williams, Lars Mølsted).
Jeg hader ostegratineret torsk, men skulle verden en dag igen ramle sammen, så håber jeg inderligt, at det er mig som kysser torsken i Gander og næstekærlighed igen er på mode.
Du kan læse mere om Come From Away her. Samt se forestillingen i Fredercia på Musicalteateret frem til den 6. november. Hvis du som denne pendleranmelder er medlem hos DSB+ er der endda rabat at finde på billetterne. Der er massevis af spisesteder indenfor voldene i den gamle Garnisonsby, jeg selv var forbi Restaurant Carlos for det oplagte valg teatermenu - mens det prisbevidste valg er Tapas ad libitum samme sted. Forestillingen er instrueret af Thomas Agerholm, kapelmester er Martin Konge, Kim Ace koreograf, Mads Æbeløe Nielsen har stået for den danske oversættelse, Thilde Jensen designet kostumerne. Manuskript, musik og sangtekster: Irene Sankoff og David Hein. Musikerne; Lars Daugaard (trommer), Casper Facius (percussion), Jakob Rosendahl Povlsen (fiddle), Kara Lochridge (whistle), Steffen Schackinger (mandolin), Jens Kokholm (guitar), Allan Nagel (bas).
