Kunst i fortidens skygge

Scenerne i Danmark var engang fyldt med moderne dans, men boligspekulanter, terrortrusler og tilfældigheder har mindsket det kunstneriske udbud betragteligt de sidste tyve år. Mute Comp findes selvfølgelig fortsat, Dansehallerne har skiftet lokation, dansekapellet kæmper fortsat for dansen og Holstebro dansekompagni holder ligeledes fanen højt.

Dansen lever således fortsat og mit syn på udviklingen kan sagtens skyldes fænomenet der rammer alle os gamle mennesker, jeg blev i hvert fald både nostalgisk og glad da jeg opdagede Granhøj dans gæstede den gamle flodby med den international succesforestilling Bolero - Extended.

Randers Teater var værten, spillestedet var teatersalen på det lokale VUC & HF, mens danserne og musikerne alle var fra nabolandet Litauen. Kombinationen kan lyde aparte, men slutresultatet var fantastisk. Hvis du tidligere har oplevet danseforestillinger som Palle Granhøj har koreograferet, genkender du både udtrykket og spændingskurven. Farveudtrykket er stramt, kostumerne basale og hjælpemidlerne aldrig andet end funktionelle. Indholdet er således det der skabes af danserne og musikerne. De der bringer liv til musikken, de der udfolder dansen og tilsammen løfter begge dele til et højere niveau, forløser således både ideen, ophavet og formålet med forestillingen.  

Det hele tog kun en time, men i forhold til den oprindelige version på et kvarter forstår man hvorfor det hedder Bolero extended. Du behøver dog hverken at kende Ravel, vide kompositionen oprindelig var tænkt som en ballet, eller kunne danse den spanske udgave af Bolero for blive fascineret af danseforestillingen. Slutscenen vil for altid følge dig, mens denne lange opbygning vil trække veksler på din tålmodighed. Fortolkningsmulighederne er dog mange, og uanset om du vælger at se handlingen som en kamp mellem gode/onde, indre/ydre, vanvittige/fornuftige eller som en fortælling om hvordan kunst kun kan skabes når urkraften i dit indre tøjles, så er der tydeligvis tale om en bølgende kamp mellem noget på scenen. De fem blækhuse gives for den fysiske formåen hos Niels Claes, de skiftende danseudtryk, celloernes skiftevis harmoniske og energiske sekvenser. Samt selvfølgelig den vanvittige flotte afslutning på forestillingen, der efterlader dig med både et lettet hjerte og en mættet sjæl.

Forestillingen gæster for tiden Danmark, men er udsolgt de fleste steder, jeg selv indtog forestillingen via Randers Teater på det lokale HF & VUC. Du kan tjekke mulighederne hos Granhøj der har både har koreograferet produceret forestillingen. Seiko Dance Company (LT). Dansere: Darius Berulis, Dovilė Binkauskaitė, Niels Claes, Mantas Cerneckas, Marija Ivaškevičiūtė, Aušra Krasauskaitė/ Beata Molytė, Marius Pinigis, Gintarė Marija Ščavinskaitė, Erikas Žilaitis/ Evgenij Kalachov. Komponist Maurice Ravel . Musikere: Klaipėdos violončelių oktetas: Mindaugas Bačkus, Arnas Kmieliauskas, Marius Sakavičius, Karolis Vaičiulis ir kviestiniai muzikantai. Lyddesigner: Kastytis Narmontas. Assistent koreograf: Oksana Griaznova. Varighed: 60 min.