Wallmans Roaring Twenty-two

 

Den farverige folkefest er tilbage under cirkusbygningens kæmpe kuppel, men det der skulle have været en fejring af pandamiens ophør, er i stedet blevet til et lidt dekadent afbræk fra energikrisen, krigen i Ukraine og den truende vinter. Noget der sikkert kan give showets økonomiske ansvarlige dybe panderykker, og marketingholdet flere opgaver end vanligt, for når danskernes økonomi presses har vi en tendens til at skære luksus, underholdning og restaurantbesøgene fra vores indkøbslister. Til gengæld står dette års show som et stilsikkert bud på en underholdende aften, hvor maden måske ikke fylder og vinene ikke gør det store indtryk, men hvor den flamboyante stil tromler alle dine forbehold og efterlader dig mættet af indtryk.

Vi der har oplevet dinnershowet flere gange har selvfølgelig specifikke forventninger, historiske interne referencer og personlige favoritter når det kommer til underholdning, musikken, maden og selve showet. Noget der allerede grundlægges den første gang du besøger Wallmans. Den oplevelse vil for altid farve din opfattelse af konceptet, mens hver eneste nye forestilling vil bygge videre på det helhedsindtryk. Jeg har selv mistet overblikket over hvor mange gange jeg egentlig har besøgt Wallmans, men jeg forsøger altid at kikke forbi når der er nyt under kuplen. Fordi medrivende shows med dygtige dansere, professionelle musikere og velkendte sange, er en kombination du aldrig kan få nok af.

Det at afvikle medrivende underholdning alt imens tusinde mennesker bespises, er en balancegang der kræver træning, koordination og kunstnerisk selvtillid. Det kan være svært at fastholde publikums opmærksomhed, selv når vi alle sidder bænket med hovederne mod scenen. Det håndterer vores værtinde Megan Moore (Thomas Rosendal) dog med sikker hånd og store armbevægelser. Jeg var især glad for årets akrobater der formåede at afvikle klassiske cirkusnumre så de føltes som helt nye. Duoen Jamie & Beata stod således både for imponerende fysiske kraftanstrengelser og visuel lir, mens Jonathan Young afviklede sit »Chinese pole« nummer med lige dele humor og eminent timing. Showet har som vanlig flere forskellige musikalske indslag med hver deres tema. Her var mest betaget af The Roaring Twenties og Max Party! - hvor den svenske musikproducer og sangskriver Max Martin blev hyldet indirekte ved fremførelse af hans store internationale hits. Individuelt var jeg især glad for sangeren Robert Lukian, painisten Daniel Stigberger og danseren Johanne Åkesson. Mens jeg ikke blev betaget af ABBA hits fremført som karaoke, og Elvis sekvensen gjorde vitterlig større indtryk på mig i 2008. Det ødelagde dog på ingen måde en festlig og medrivende aften i drømmekuplen hos Wallmans - hvor hverdagens trængsler let glemmes og ønsker virkelig kan gå i opfyldelse. Velkommen til VIVA.  

Værtinde Megan Moore. Cirkusartister Beata Surmiak Jamie Swan Jonathan Young. Instruktion og produktionsdesign Johan Espeland. Musikalsk instruktør Figge von Wachenfeldt Ass. instruktør og vokal coach Albin Fredy Ljungqvist. Musikere Piano: Daniel Stigberger Guitar: Svante Öhberg Bass: Martin Karlsson Trommer: Gustav Vikström Seltman Sangere: Elin Malmgren Louise Desirée Bottelet Malin Eliason Alexander Beyer Anton Eriksson Daniel Stigberger Robert Lukian Dansere: Fannie Johansson Johanna Åkesson Kajsa Björklund Katrine Holmsnæs Linnea Hult.