Omstigning til Paradis - Aarhus Teater

Historien om Blanche DuBois sociale deroute og fysiske forfald har ofte været udlagt som en beskrivelse af forandring i samfundet, i kønsrollerne og som en almen gyldig fortælling om meningen med livet. Mange elsker bogen, flere teaterversioner af historien, mens det for mig var filmen der vandt hjertet. Her blev New Orleans evige hede, den klaustrofobiske lejlighed, den rå og primitive vold, elementerne, der knuste Blanches minder om sin tabte ungdom, skønhed og naive drømme. 

På Scala forsøger man også at skabe en klaustrofobiske ramme om fortællingen. Scenografien understøtter ideen, men det levende band på scenen ødelægger desværre en del af følelsen. Mens bandet omvendt fungerer som effektive sceneskifter, og den letteste måde at iscenesætte specifikke stemninger på. På trods af den manglende trykkoger tilstand så formår forestillingen at fremvise Blanche brave kamp for minderne, værdigheden og resterne af den tabte skønhed. Den indre nedsmeltning er nærmest smertefuld at overvære, men måden hvorpå Nanna Bøttcher udlever mindet om kvinden der var, er fremragende. Jacob Madsen Kvols formår også at ramme tonen som en upoleret, dyrisk, selvisk arbejdsmand der sjældent tænker på andet end sex, mad og poker. Desværre udebliver spændingerne mellem de to skuespillere og uden den dyriske rå lystfølelse udebliver klimakset. 

 Selvom historien ikke bliver til et drama afviklet i en klaustrofobisk trykkoger i hede omgivelser, så formår Peer Perez Øian alligevel at hive historien succesfuld hjem til Aarhus. Dialogen leveres så den virker levende, Blanches nedbrud virker ægte, den evige utalte trussel om vold rammes også fint. Musikalsk fungerer forestillingen, selv hvis flere strofer blev ramt lidt forkert på premiereaftenen, jeg er især vild med Jacobs stemme. Mindet om fortiden bliver ofte rosenrødt når det genfortælles, men alle husker vi skyggesiderne, selv når de ikke nævnes, så farver de fortællingen om mennesket vi var. De kommer til udtryk i de usagte ord, måden hvorpå de fortidige hændelser gengives og hvordan kronologien formes så den bedre passer til historien. Det er svært ikke at føle med alle karaktererne i forestillingen, jeg får i hvert fald let ondt i sjælen over deres kamp for meningen med livet, som forvirrede natsværmere flyver de hver især direkte ind i den farlige flamme og mister alt de har kært.

Af Tennessee Williams. Oversættelse Louise W. Hassing. Iscenesættelse Peer Perez Øian. Scenografi & kostumedesign Franciska Zahle. Lysdesign Jim Falk. Lyddesign Kim Engelbredt. Pressefotos Rumle Skafte. Medvirkende Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Carla Eleonora Feigenberg, Viktor Pascoe Medom, Lukas Toya. Du kan læse mere om forestillingen her.