MARGARIDAS METODE - Vendsyssel Teater
Mange magtfulde regimer er bygget på undertrykte mennesker, der kun foderes med løgne, frygt og ydmygelser. Diktaturer starter dog som oftest med en charmerende helt der forfører et folk, alt imens magten vindes og forstanden tabes. Magtkonstruktionerne bag diktatoren er ofte blot en variation over et tema, nogle leder den evige revolution mod kapitalismen, andre kæmper for Gud, nogle dræber for race, men alle har de brug for du giver afkald på noget. For når først folket er kuet til lydighed, så kan en ny verden formes. Som oftest ender man med en vanvittig samfundskonstruktion der til sidst kollapser grundet manglende holdepunkter i den virkelige verden. Det kan dog tage generationer og koster altid uskyldige menneskeliv. For alle os der lever i liberale demokratier kan det virke verdensfjernt med farverige og vanvittige diktatorer, men vi er sjældent mere end et forkert valgresultat fra at ende samme sted.
Nogle teatre afvikler forestillingen med to skuespillere på scenen. En moden lærerinde og en ung mandelig elev. Andre gange fremføres monologen målrettet publikum som var vi hendes skoleklasse af uartige elever. Det er også tilgangen man har valgt på Vendsyssel teater, hvor du for tiden kan udsættes for Miss Margaridas metode. Vi indtager således truslerne, formaningerne og ydmygelserne siddende stiltiende på lige rækker. Vi tager mod de grove ord, løfterne om topløse belønninger og verbale angreb på vores intellekt med åbne pander og intet andet. Sceneudtrykket er et klasseværelse, men vores lærerinde er klædt som en forretningskvinde, her er hverken fodformet sko eller mellemfolkelige ideer i spil. Miss Margarida er i stedet velklædt, med håret sat, halssmykket stilrent og håndtasken designet. Det er muligt hun ikke giver mening, at vi ikke forstår reglerne, eller kan huske hvordan vi havnede på skolebænken, men ingen er i tvivl om hun bestemmer nu og vi er i bunden af hierarkiet.
Teaterstykket er skrevet af en meget ung Roberto Athayde, hvis opvækst i et Brasiliansk diktatur utvivlsomt har formet udgivelsen. Det udkom på skrift i starten af 1970erne og blev øjeblikkeligt
en teatersucces. Siden har historien vundet mange teaterhjerter verden over, da alverdens kendte teaterfolk har givet monologen om totalitarisme liv, sjæl og form på små og store scener. Desværre har
stykkets pointer aldrig mistet sin relevans, men det har efter min mening mistet sin brod. Vi der voksede op i skyggen af den kolde krig kender vores diktatorer, husker de kollektive løgne, forstår frihedens pris
og ved derfor hvor skrøbelig vores samfund reelt er. Men selvom vi genkender løgneren, virkemidlerne og forstår hensigten betyder det ikke at friheden ikke kan mistes, blot at det vanvittige i kernen af
totalitarismen ikke længere virker skræmmende. Det groteske i monologen blegner således sammenlignet med f.eks. Putins tale om hvorfor Rusland pludselig måtte angribe nabolandet Ukraine. Det vanvittige
og seksuelle fornedrende i Miss Margaridas ordklodser vækker minder om Donald Trumps tid som amerikansk præsident, men hvor han virkede skræmmende, fremstår hun blot konfus, manisk og frustreret. De
tre blækhuse gives for Kirstine Hedrup sikre greb om rollen, hendes indlevelse og succesfulde leveringer af verbale tilsvininger, pludselige karateslag og tilfældige lumre tilbud om topløse belønninger.
Sceneudtrykket er holdt stramt, og jeg er især glad for den belyste indramning af scenen. Ville gerne have haft oversættelsen tilpasset vores verdensdel og tidsperiode. Da forestillingens religiøse pointer,
seksuelle nedgørelser og mange forsøg på verbal kastration af manden for mig virker fanget i en anden kontekst, samfundsramme og verdensorden.
MEDVIRKENDE Miss Margarida: Kirstine Hedrup. KUNSTNERNE BAG Tekst: Roberto Athayde. Oversættelse: Robin Haslund Buch. Instruktion: Donald Andersen. Scenografi: Karin Seisbøll. Lysdesign: Balder Nørskov Lyddesign: Kasper Neergård. Du kan se forestillingen på Vendsyssel Teaters Black Box scene frem til og med den 12. maj 2022. Læs mere her
