Dynastiet - på jagt med magteliten!
Dansk erhvervshistorie rummer en masse saftige magtkampe, fyldt med svigt, løgne og manipulationer. For når den ene generations succesfulde virksomhed skal overdrages nye hænder kan det både være svært at give slip, vælge rigtigt og helt umuligt at forudse fremtiden. Hvilket ingen kan være i tvivl om efter denne jagtur på et fiktivt gods nær dig.
Jagtselskabet består af en ung mand hvis hjerte kun banker for profit, samt en tøvende rigmandssøn hvis skæbne er bundet op på familiefirmaet, en aldrende godsejer med ondt i finanserne og selvforståelsen, samt en matriark hvis moderhjerte sjældent rummer andet end sig selv, og en snedig spekulant hvis held kun overgås af hans rænkespil. Til sammen udgør de en lille intim magtgruppering fra den økonomiske økonomiske overklasse. Som du måske kender den fra avisspalterne, erhvervsnyhederne eller magtudredningen fra Aarhus Universitet.
Handlingen er ganske realistisk, og samtidig alt for nænsom i sin fremvisning af magtspillet. For verdens magtfulde folk hverken tøver, tvivler eller har skrupler. Hvilket du ikke behøver at skimme mange sider af Machiavellis Fyrsten for at indse altid har været sådan. For det egoistiske bæst der lever og ånder for succes baseret på andres nederlag, kan slet ikke rumme andet end blind tro på egne evner, berettigelse og særlige forpligtelser. Teaterstykket forsøger dog hverken at dissekere motiver, magtmennesket eller bedrive klasseanalyse. Det er blot et underholdende indblik i magtkampene hos den økonomiske overklasse og deres følgere.
Lige siden fortidens kongelige overhoveder nød at plaffe eksotiske dyr for sjov, har den danske overklasse dyrket jagtselskaber som et lukket forum for ligesindede. Det er muligt enhver i dag kan tage jagttegn, jage vildt og skabe trofæer, men det er ikke alle forundt at gøre det med millionære, ministre og arveprinser. Hvilket sikres ved lukkede jagtselskaber på mondæne adresser hvor invitationer altid er påkrævet og sjædent gives uden bagtanker. Hvilket også er tilfældet på denne jagt. Hvor nogle snydes, andre svigtes og alle kun tænker på sig selv.
Åh, hvor jeg dog bare elsker det her skønne betonsocialdemokratiske land, med al sin lighedstænkning - Elisabeth von Scholl, direktør (replik fra DYNASTIET)
Forestillingen er underholdende, handlingen afvikles stilsikkert og scenografien er vellykket. Teatergrebene med de talende dyr, de iscenesatte interviewfragmenter og jagtsymbolikken fungerer også rigtig godt. Forestillingen gnistrer dog kun når Lue Støvelbæk vrider sig i rollen som den forpinte overklassedreng, hvis moral for længst er kommet på afveje. Hans interaktion med dyrene er morsom, og sammenstødene med faderen er fyldt med underspillet vrede. Det er dog svært at gennemskue hvorfor han følger sin gamle studiekammerats ledelse, fremfor egne tillærte færdigheder og økonomiske værdier. Jeg havde gerne ladet Sonja Oppenhagen være endnu mere stejl, endnu mere kynisk, endnu mere egoistisk i rollen som forretningsvinden Elisabeth von Scholl. Det kunne samtidig bedre have forklaret hvor vag sønnen (Kristian Grumme Nielsen ) var blevet. Men uanset om du tror vi alle har ansvaret for egen lykke, at kapitalisme med et menneskeligt ansigt findes og nogle forretningsfolk bare er bedre end andre, så vil du kunne genkende magtgrupperinger der ligner denne fiktive flok i stykket her. Der gang på gang beviser at magt er målet og ikke midlet, at magt kun kan bekæmpes ved overlevelse og penge altid bestemmer.
Teater Katapult præsenterer egenproduktionen DYNASTIET i co-produktion med Grummes Teater. Dramatiker Thomas Markmann . Instruktør Anders Lundorph. Medvirkende: Sonja Oppenhagen, Kim Veisgaard, Victor Marcussen, Kristian Grumme Nielsen og Lue Støvelbæk (erstatter Peter Høgsbro). Scenograf Signe Krogh. Lysdesigner Jens Hansen. Lyddesigner Marcus Aurelius Hjelmborg. Du kan læse mere om forestillingen her.
