Forviklinger og misforståelser i klitterne
Historien er harmløs, humoren ofte bøvet og alligevel har
forestillingen både sjæl, varme og glimt i øjet. Når direktøren Hovgaard (Jørgen
Bing) maveplasker den ene morfar joke efter den anden, kan man sagtens have
ondt af manden, alt imens man griner af hans manglende succes. Når Arne (Ulver
Skuli Abildgaard) bastant fravælger fællesskabet for at dyrke det banale på
egen hånd, så bliver karakterens oprør både komisk og hyklerisk. Den kreative
Fay (Hanne Laursen) mestrer både healing, faste, åndemaneri og yogapositioner.
Tilgengæld har hun en del blinde punkter i forbindelse med andre mennesker, økonomi og skyldkomplekser. Elin (Lone Rødbroe) er stykkets mest
sammensatte karakter der både rummer styrke, skrøbelighed, humor og via sang
skaber en serie yndefulde øjeblikke. De to friske resortansatte har sikkert deres
egne problemer, men her fungerer de mere som katalysatorer for andres. Vi får
dog ikke megen information om resortet, men siden der kun er to ansatte, kun
fire gæster, ingen vand i poolen og de øvrige faciliteter er lidt skrabet,
lader det til økonomien også klemmer ved Vesterhavs Klitside Wellness. Karl-Emil
(Robin Haslund Buch) forsøger dog sit bedste for at imødekomme kundernes ønsker,
alt imens Herbie blot lader til at flyde med strømmen. Det er i hver fald ikke
deres skyld at teambuilding går ad helvede til og intet bliver som Hovgaard
havde forestillet sig.
Jeg vil gerne fremhæve musikeren Baloo. Det er muligt
han blot spiller den musikalske altmuligmand Herbie Hansen i komedien, men for
mig, giver han forestillingen sjæl og varme via klaver, bas og ukulele. Jeg er
også rigtig glad for Lone Rødbroes solosange og forestillingens korafvikling op
til pausen. Robin Haslund Buch sørger for forestillingen aldrig taber tempo, og jeg
er vild med hvordan han videregiver sladder, formodninger og vilde deduktioner
i historien. Scenografisk er det lidt vildt, at der succesfuldt er blevet plads til to
drejescener, wellness følelsen er også ramt virkelig godt og på intet tidspunkt står
sceneudtrykket i vejen for historien. Jeg havde dog gerne set man enten havde
tilklippet nogle af de mange små forviklinger, eller flettet de barokke historiestumper
bedre ind i forestillingen. Som helhed står Motionisterne for en omgang
let underholdning, med sjælfuld sange og platte pointer, der til tider rammer
rent, som fx drikkedunke lavet af opfisket havplast med en død sæl påtrykt. Det er muligt du ikke bliver klogere af forestillingen, men hvis du for en stund, kan glemme alt andet i verden og blot more dig over nogle uheldige mennesker der altid prøver deres bedste, så kan du vel ikke ønske dig mere til jul.
Tekst: Gunvor Reynberg. Instruktion: Louise Schouw. Scenografi: Johanne Eggert. Musik: Henrik ”Baloo” Andersen. Koreografi: Rebekka Lund. Lysdesign: Mia J. Willett. Lyddesign: Kasper Neergård. Tekstdramaturgi: Anne Middelboe Christensen. Produktionsdramaturgi: Ditte Bladt-Hansen. MEDVIRKENDE; Hovgaard: Jørgen Bing. Arne: Ulver Skuli Abildgaard. Elin: Lone Rødbroe. Fay: Hanne Laursen. Karl-Emil: Robin Haslund Buch. Herbie Hansen: Henrik ”Baloo” Andersen. Du kan læse mere om forestillingen Motionisterne her på Vendsyssel Teaters hjemmeside.