Rumklang og skønsang
Da jeg var barn tårnede kirker på enhver majestætisk høj i det jyske landskab, der alle mindede os om fortidens døde, de tavse enker og søndagenes glemte andagter. Kirkerummet indeholdt lige dele knusende stilhed, kedelige kalkmalerier og undertrykte stemmer. Her var guds tjener klædt i sort, her overdøvede orgler de falske stemmer og her kom man kun hvis tvang indgik i aftalen. Siden starten af nullerne har mangt og meget dog ændret sig i kirkernes egen selvopfattelse, de kristnes opfattelse af deres egne templer og samfundets forventninger til mulighederne. Gamle kirker er i dag omdannet til spabad, borgerhus, kunstudstilling og restauranter. Kirkerummet kan i dag både rumme teater, koncerter og lovprisninger der indeholder farver, liv og glæde. Det triste og morbide falmer således for hvert år og det i dag ikke en sjældenhed jeg besøger kirker. Som oftest for at få Leonard Cohens sange skat fortolket, moderne jazz tilsat gospel eller høre danske sangere indtage de klangfulde rum.
"Vi føler alle en andægtighed når vi går ind i en kirke. Vi sænker, helt automatisk, stemmen i respekt for det fine rum. Her er tid til eftertænksomhed og ro. Tid til at lade tankerne fare. Og det er netop det afsæt jeg gerne vil have til mine koncerter."
De sidste 4½ år har Pernille Rosendahl været en af disse stemmer. Hvorfor landets kunstmuseer, kirker og domkirker har fået en visuel opdatering tilsat et musikalsk miks af store internationale hits, fortolkede danske sange og personlige strejftanker om meningen med livet. Seneste gæstede hun Aarhus hvor de hvide vægge under kirkeloftet fik en omgang farver og alle tilhører blev berørt af en stor stemme. Fra en kvinde der virkelig arbejder for alle skal føle sig inkluderet, føle sig set, føle sig elsket og for en stund var det umuligt at være andet. Pernille fyldte rummet omkring os og rakte ud efter vores hjerter på den allerfineste måde. Ledsaget af elektroniske hjælpemidler, guitar og violin blev fortidens sangskat fortolket og leveret så vi alle ønskede os mere.
"Vi er alle små mennesker på en stor planet, og netop i den erkendelse giver musikken mening. Musikken taler til vores fælles hukommelsescenter og spiller på vores sjælestrenge, så man kan mærke sig selv og finde retning "
Siden finanskrisen slap sit tag i den danske økonomi har den jyske hovedby haft en stigning på 30 procent hjemløse. Hvilket der både er logiske, regionale og politisk forklaringer på. Uanset hvad er det dog en trist realitet som mange organisationer, ildsjæle og religiøse mennesker kæmper for at forbedre, mildne og udligne. Der er dog fortsat over 700 hjemløse i de østjyske gader, garageanlæg og baggårde som tumler med et kryds miks af problemer - Sct. Pouls Kirke er blandt de der forsøger at hjælpe og den netop afholdt kirkekoncert af Pernille Rosendahl satte også fokus på indsatsen. Vi der købte hendes plakater og CD udgivelser kastede samtidig vores penge efter de mulige løsninger, da pengene efterfølgende blev doneret sagen. Du kan også kaste penge efter hjemløse her
Kirkerummet gnistrede under Pernilles udgave af Langebro, samhørigheden var mærkbar da hun gennemførte endnu en omgang af Cohens Hallelujah og jeg havde gerne undt hende muligheden for at synge Tomorrow Never Dies i James Bond filmen – men mere vild med Afterglow, Like a feather og i særdeleshed Feet On the Ground. Der alle blev leveret med sjæl, smil og eftertanke i den gamle kirke. Koncerten med Pernille Rosendahl + Sally som opvarmning var tilbuddet i Aarhus, mens du utvivlsomt bliver udsat for andre overraskelser de resterende byer. Hvor Herning, Roskilde, Maribo og Ribe findes på turen Room of hope –inden det hele slutter med en udsolgt koncert et sted i København den 15. otkober.