Sven fra Randers

Gemt bag et kæmpe campingtelt finder du Randers Teaters energiscene. Hvilket for udenbys gæster kan virke som et besynderligt navn, men for alle lokale et yderst oplagt valg. Idet teateret holder til huse i et gammelt elværk, og har gjort det siden 2000. Her finder du for tiden teaterets store dramatiske musikalske nyskud – Sven fra Randers – der er en slags tematisk fortolkning af kunstneren og mennesket Sven Dalsgaard. Der bedrev moderne kunst længe før den gammel handelsby var klar på det moderne, eller kunst.

Sammenstødet mellem kunstneren og byrødderne udgør for mig stykkets humoristiske kerne, mens de uafklarede følelser giver forestillingen sjæl og varme. Dynamikken er bundet op på ordsammenstødene mellem egoet Sven og mennesket Sven – sammenstød der konstant har skubbet kunstneren frem, op og videre gennem hele livet.
 

Hvor der er fine ideer og en del vildskud i første del, så sætter produktionen ikke en fod forkert efter pausen. Her er det både absurd, underholdende, medrivende og bevægende indslag. Hvilket næsten får en til at glemme startens lidt meningsfamlende dramatik. Det kræver selvfølgelig tid og plads at få skabt både præmisserne for forestillingen og fortælleformen, alt imens barndommens minder og den forestående død opridser rammerne for historien. Det er svært ikke at grine når Sven spejler byens nyfundet kærlighed for ham i turistsuccesen – Spække – den havnestrandede dræberhval hvis sidste dage i det beskidte vand løftede folkestemningen mærkbart i Randers anno 1990. Jeg er vild med borgmesterens klodsede entre på sygehuset, teaterløsningen på både den emotionelle og erotiske forløsning Sven oplever da hjertet tabes til Jens. 

De fire blækhuse gives for den syleskarpe spidning af Randers. Hvis industrielle rødder og sans for gode handler ikke havde ført til store æstetiske erkendelser, indsigter eller forståelse af samme. Byens hykleriske anerkendelse af kunstneren matcher fint kunstnerens eget egoistiske behov for kærlighed. Sammenstødene mellem kunsten og den småborgerlige gode smag ophører dog ikke blot fordi kunstneren anerkendes, dør eller bliver berømt.  Hvilket dette teaterstykke på fremragende vis understreger og fremhæver så alle kan forstå pointerne.

Medvirkende: Klaus T. Søndergaard, Holger Østergaard, Lisbeth Knopper, Christina Elisabeth Mørkøre, Jesper Riefensthal, Randers Teater Kor. Instruktør: Moqi Simon Trolin. Dramatiker: Jesper Bræstrup Karlsen. Komponist og musiker: Jens Hellemann. Scenograf, kostumedesign, videodesign og lysdesign: Ted Pierce. Kodning af video og lys: Yaw Darko. Lyddesign: Lars Gaarde. Dramaturg: Tine Eibye. Korleder: Kari Steen. Kostumier: Anna Juul Holm.

Du kan læse mere om forestillingen her og hvis du gerne vil købe billetter kan det sagtens drille elektronisk alt afhængig hvornår på dagen det sker.