Lever man længe nok havner alle ens helte selvfølgelig som
underholdning, og ens meninger strander i konservatisme. Det kan være
uskønt, det kan være hårdt at overvære og endnu sværere at acceptere.
For hvem vil ikke gerne være ung rebel for evigt? Forstadsprinsesserne
og middelklassens taberdrenge fra 00erne vil utvivlsomt hade det faktum,
at deres oprørs lydspor nu er omsat til en musical. Mange andre vil
omvendt finde det oplagt, at det blev Green Day som fik en tur i
poleringsmaskinen. Da deres iscenesatte råhed og poppet omkvæd aldrig
helt passede ind på den mørke side af rockmusikken. Sådan skrev jeg da musical versionen gæstede den Grå Hal på Christiana tilbage i 2017. Her en lille evighed senere genopsættes musicalen så med nye ansigter, samme toner, og samme manuskript. Denne gang i det flotte Gasværk på Østerbro. En teaterscene der sagtens kan havnes her fra mit jyske ståsted.
I walk a lonely road The only one that I have ever known Don’t know where it goes But it’s only me, and I walk alone”
— "Boulevard Of Broken Dreams" af Green Day
Den Grå Hal på Christiania virker som et oplagt sted for
teaterkoncerten. Dels grundet indpakningen og dels grundet den
parallelle udvikling for fristaden og bandet. Men der blev nu ikke
draget nogle konklusioner af den politiske slags på scenen. Her var det i
stedet en imponerende scenografi der udgjorde centrum og en svensk
sangstemme som styrede løjerne. Musicalen startede ud med at ligne
alverdens andre ungdomshistorier men en god halv time inde i
forestillingen tænkte man ikke længere på Westside Story eller Grease.
Dels begyndte ens emotionelle hukommelsescenter at prikke til minderne
grundet scenens lydspor og dels begyndte numrene at få lidt mere kant.
Bruno Mitsogiannis rokcede vokal passede perfekt til hovedrollen som
Johnny. Rikke Hvidbjerg som Whatsername matchede fint Johnny,
men jeg havde gerne set hende få mere plads, denne gik i stedet til
Johnnys Alter Ego St. Jimmy – spillet og sunget af Anders Gjessing.
Vokalen fejlede ingenting, men dramaturgisk fungerede det ikke. Mikkel
Hóe er en veltrænet mand der forstår at flytte sig rundt på scenen,
desværre lever sangstemmen ikke helt op til overkroppen.
Jeg
selv har nået en alder hvor jeg ikke orker at indtage en rockkoncert.
Dels grundet de andre publikummer og dels grundet magelighed. Men den
Grå Hal var faktisk proppet med unge mennesker og umiddelbart kunne de
lide forestillingen. Så enten har musicalscenen et breder publikum end
mine fordomme påstår, eller også lever Green Days fanskare fint med
overgangen fra rockscenen til underholdningsscenen. Uanset hvad, så var Green Day’sAmerican Idiot
faktisk en ganske underholdende omgang. Det krøb dog ikke under huden,
der var ingen kanter, der var ingen provokationer, der var intet som
ikke blev kontrolleret. Det var i stedet halvanden time ufarlig
fortolkning af forstædernes garagerock klædt ud som punkbørn fra
middelklassen. De fire blækhuse gives i særdeleshed for scenografien.
De massive hæve sænke plader fungerede fint til iscenesættelse af
historien. Orkesteret bag ramte uproblematisk Green Day’s udtryk og
intensitet. Den mandlige trio Bruno Mitsogiannis, Anders Gjssing og
Christoffer Bordersen fungerer godt musikalsk og det samme gør sig
gældende for Ksenia Timoshenko, Rikke Hvidbjerg og Frederikke Vedel.
Nogle af de andre medvirkende fungerede kun som tøjstativer og statister
i gruppescenerne. Tematisk fungerede udtrykket, men jeg havde gerne
set en stærkere historie som bindeled mellem de mange sange. Desværre
kom især heroinindtagelsen til at fremstå nærmest komisk grundet
sangernes mimik og afslutningen blev mere ironisk end jeg tænker var
meningen. Jeg tør ikke spå om du vil få en god aften i Den Grå Hal, men
jeg selv havde et fin eftermiddag i selskab med ungdommens poppede
punkhelte. Der for altid er fanget som lydspor til mine uforløste drømme
og ungdommelige vrede.
MUSIK AF GREEN DAY . SANGTEKSTER AF BILLIE JOE ARMSTRONG. MANUSKRIPT AF BILLIE JOE ARMSTRONG & MICHAEL MAYER. Instruktør og koregraf TIM ZIMMERMANN. Scenograf BENJAMIN LA COUR. KAPELMESTER MIKKEL GOMARD. Du kan læse mere om forestillingen her derpå Østre Gasværk spiller hele somemren frem til 21. august.
