Absolute SHAKES Vol. 6 - Værket Randers

 

Med behørig afstand til andre gæster, og under åben himmel, blev Shakes 2021 indtaget fredag aften på amfiscenen i Randers. Det farverige udtryk, den respektløse tilgang og de velkendte ansigter var for mig et tiltrængt gensyn. Da scenekunst ikke just har fyldt meget i kalenderen de seneste år. Jeg er dog glad for vi greb chancen da Shakes kikkede forbi min nye hjemstavn. Hvilket ikke blot sikrede os en underholdende og morsom aften i selskab med skuespillere der vækkede alverdens minder til live hos mig, men også fik mig forbi Værkets udendørsscene for første gang. Selvom jeg til tider var ved at drukne i nostalgiske minder om klassiske opsætninger af Shakespeares stykker, alverdens gadeteater, fortidige Shakes i Ørestadsparken og specifikke teaterminder om de deltagende skuespillere, så formåede jeg også at nyde hurlumhejet Absolute Shakes  Vol. 6

Der fungerede som en slags teater opkog af alle de største hits fra William Shakespeares virke, en fuck finger til nuværende kulturminister og sprøde 90er hits. Det var sjovt, gakket, til tider gribende og som oftest helt eminent plat. Hver skuespiller havde gyldne øjeblikke, dybtfølte monologer, moderne versioner af velkendte teaterøjeblikke og rig mulighed for fjollerier i samspil med publikum og kollegaer.

Dette års kostumer var tydeligvis inspireret af Corona affaldsbjerget vi alle efterlader os. Der var således talrige engangsmasker, gummihandsker, plastvisir og masser af andet engangsmaterialer i Julie Forchhammer kreationer. Som altid var det farverigt, tosset og helt igennem overdrevet. Hvilket står i kontrast til resten af sceneudtrykket der udgøres af en lille mobilcykelscene, to christianacykler og en stor vifte. Lydsekvenserne var ligeledes moderne og blev afviklet live via Mikkel Nejrup Forchhammer.

Denne gang var det Karin B. Heinemeier som stjal mit hjerte med kampråbet ”Jeg vil kneppe og have mel i munden” og som på fornem vis fik bevist rytmikholdet 1982 havde nogle af de bedste små gymnastiktumlinger. Jeg blev faktisk lidt imponeret over hendes udgave af Hamlets meste kendte monolog og ved ikke om det skyldes den bratte overgang fra fjol til seriøs indlevelse, eller om Danmark bare har misset en fantastisk Hamlet oplevelse grundet noget så banalt som køn. Hver eneste gang Anders Budde Christensen opleves, bliver jeg pinlig bevidst om, at den ”unge mand” på scenen faktisk er et helt år ældre end jeg selv! Heldigvis glemmes det let imens jeg ler af hans morsomme udgave af King Lear. Mikkel Arndt fik hurtig publikum til at acceptere årets format med den underholdende og ganske moderne udgave af Richard d. III – han er ligeledes morsom i rollen som en lille elskovssyg 13. årige Julie. Det samme er Patricia Schumann som fortidig scorekarl der hverken tager hensyn til ”fisserne” -eller helt forstår deres manglende interesse for de søde ord der kastes efter dem. 

De fem blækhuse gives for underholdningen og Absolute konceptet. Nogle sekvenser fungerer bedre end andre, just som det er tilfældet med overgangene, men som udendørs teater der er målrettet solramte, småfulde tilfældige parkgæster og teatervante sommerferieramte københavnere, så er det vellykket. Musikken bruges med succes, sangteksterne er gennemtænkte, godt nok er levering ikke lige formfuldendt i hver eneste sang, men det er altid morsomt. Jeg havde droppet Julius Cæsar voldsorgie, eller holdt scenen mere stringent, da den grafiske tegneserievold næsten drukner pointen i scenen med de mange velkendte dødsøjeblikke. Jeg sidder dog trolig bænket på Værkets udendørsscene næste sommer, når truppen forhåbentlig kikker forbi igen. Indtil da kan denne forestilling opleves i Ørstedsparken i København 10. – 21. August Tir-Lør 18.30.