DISNEY ON ICE: MAGICAL ICE FESTIVAL

Gennem årene har jeg ofte haft mulighed for at se showet når talenterne gæstede Danmark. Dette var dog mit første besøg til skøjteshowet, og selvom jeg hverken indgår i målgruppen, er synderlig glad for Disney eller selv kan stå på skøjter, så væltede meningerne og værdidommene hurtigt frem da vi forlod Jyske Bank Boxen igen. Konceptet er her bundet op på brandet Disney og udtryksformen er skøjter, men talentstøvsugning sker indenfor alle brancher og regioner. I gamle dage var det måske et omrejsende cirkus som lokkede de eventyrlystne, siden var det nødhjælpsorganisationer og selvudviklingsprojekter der lokkede ungdommen ud i verden. Nu har enhver med trang til kreative udtryk, kunstneriske talenter og hang til underholdning af andre, et hav af eksponeringsmuligheder at vælge mellem. Disney On Ice er dog ikke et lille lokalt udvælgelsesforløb, TV talentshow eller blåøjet humanistisk mellemfolkeligt tiltag. Det er en gennemtænkt forretning, som målretter heteronormative romantik indpakket i velkendte eventyr, til alverdens småpiger og ureflekterede voksne. 

Selvom jeg hverken er en lille pige eller en naiv voksen mand, så var det dog ikke kun irritation eller harsk kritik som boblede frem. Faktisk kan jeg rose en helt serie detaljer, talenter og elementer. Hvilket jeg vil spilde din læsetid på i den øvrige del af dette indlæg. Men modsat normalt, havner vi ikke på en samlet vurdering. Til dels påvirker disse anmeldelser ikke købedygtige småpigeforældres adfærd, og til dels vil det være uretfærdigt, at kræve andet end farverig underholdning af showet. Det er ikke stor kunst, ej heller klassisk Disney magi det et kommercielt produkt der formår at sammenblande en serie udtryk så det føles underholdende for genrefans.

 

Bænket på den ene langside havde vi fint udsyn udover isen, men den visuelle opbygning af hver eneste eventyr, den storladen koreografi og de børnevenlige interaktionsintermezzoer var målrettet de for enden af isen. På trods af dette, så får man vitterlig en god oplevelse af showet uanset hvor din siddeplads måtte være. Hvis du omvendt ikke allerede kendte historierne der blev afviklet i voldsom forkortede og let bearbejdet versioner – vil mangt og meget være dybt forvirrende fx gav skøjteversionen af Maui ingen mening for os der ikke havde set filmen. Start og slut eventyrene i showet er de to som får allermest hammer på fyrværkeri, lyssætning og koreografi. Men alle sekvenser gennem aftenen har fremragende rekvisitter, kostumer og showmomenter. Skøjteteknisk finder jeg Ariel i den Lille Havfrue er imponerende og det samme gør sig gældende for lysestagen i Skønheden og udyret.

Selvfølgelig er det kynisk forretning, men selvom der er mange muligheder for at kaste ens sparepenge efter disney merchandise og sukkerstads, så er det langt mindre voldsomt end frygtet. Afviklingen af publikumstilgang og -afgang til boxen vidner også om logistikken er langt mere gennemtænkt på den jyske hede end fx i Royal Arena på amager. Amerikanerne har fortsat en forkærlighed for Mickey & Minnie hvorfor de to storøret mus selvfølgelig er værterne i skøjteshowet. Fedtmule og Anders And er blot med som velkendt visuel fyld. Den festlige afslutning er bundet op på Frost hvis kærlighedsforviklinger, drama og søsterkærlighed tydeligvis ramte rent ved alle småpigerne på stolene omkring mig. Kunstnerisk var Skønheden og Udyret nok den mest poetiske og Den Lille Havfrue det mest varierede.  Enhver forælder hvis lille datter drømmer om balkjoler, eventyr og harmløs romantik, vil dog ende med at kaste formuer efter billetterne, uanset hvor ringe / godt talentshowet på isen er. Just som de er tvangsindlagte til at se, gense, hører og indkøbe dimser fra alverdens populære Disney film.  Hvis I omvendt blot var lidt nysgerrige, altid har elskede Disney film eller tænker skøjteshows er magiske, så gik I ikke glip af noget som sådan.