Teaterstykket afvikles som et tidsforskudt opklaringsarbejde, hvor
offline repræsentanter for den verdensomspændende virtuelle verden
Nether forsøger
at få krammet på skaberen bag et elektroniske legeland for pædofile
voksne. Hvor anonyme rollespillere forfører, misbruger og dræbe den
samme lige pige i det uendelige, i den samme lille online fantasiverden,
hvor ingen børn er velkomne og alle betaler formuer for det skyldfri
misbrug. I en verden hvor reglerne er få og yderst enkle, rammerne
victorianske og fantasierne altid kredser sig om uskyldige små.
Universet ligner et miks mellem
Alice i Eventyrland og maleriet
Les Hasards heureux de l'escarpolette af Jean-Honoré Fragonard. Mens værten Papa måske nok ligner
Willy Wonka fra Roald Dahls fortælling
Charlie og chokoladefabrikken har han på ingen måde hang til søde sager, kun penge og elektroniske fantasier.
De halvfems minutter ungdomsdramatik udspiller sig på en bar scene med
publikum placeret på hver sin side. Det sorte udtryk leder tankerne hen
på det dark web men rummer også en serie vendbare flader, som
muliggør en dynamisk afvikling af flere tidsspor på samme tid. Der er
til dels afhøringerne af skaberen af universet m.fl. og så
opklaringsarbejdet som det udfolder sig i skyggelandet. De flydende
skift fastholder et fint fortælletempo og sikrer opklaringen rummer
spænding, indsigt og drama.
Det kan aldrig være let at lave en analog forestilling, hvor handlingen
er offline opklaring af digitale forbrydelse, men det formår de altså på
Svalegangen. Selve historien er pumpet med så mange oplagte
debatområder alverdens skolelærer godt kan begynde at gnide sig i
hænderne. Men uanset om det skal bruges i temadage med Platons
hulelignelse som udgangspunkt, som kerne i langtrukne diskussioner i
samfundsfag om hvor grænserne mellem privat/offentlig skal trækkes,
eller i forbindelse med filosofiske debatter omkring lovgivningens
manglende evne til at rumme moralske dilemmaer. Så ender alle med at
debattere hvordan straf kan udføres uden lovbrud.
De fem blækhuse kastes skråsikkert og taknemligt efter denne danske bearbejdelse af Jennifer Haleys krimithriller om digital etik. Holger Østergaard er fremragende som en sårbar og skrøbelig mand. Det bliver ofte komisk når Bolette Engstrøm Bjerre dygtigt skifter mellem uskyldige leg til voldsomme tilbud. Det er kun tredje gang at jeg har krydset anmelderspor med Morten Kjær, og hvor er det altså en stor teaterfornøjelse. Jeg håber manden får plads og mulighederne byder sig, fordi han har virkelig evnerne. Mikael Helmuth formår at løfte karakteren op over mine fordomme og levere gennemtænkte indsigelser mod
samfundets normer der alle påkalder sig eftertanke. Kaja Kamuk virker til tider fanget i rollen som efterforskeren Morris, men samtidig rollen der rummer flest overraskelser og ubesvarede spørgsmål.
The Nether er en effektiv thriller med samfundsrelevante pointer, stilsikker levering og gode pointer.
MEDVIRKENDE BOLETTE ENGSTRØM BJERRE, KAJA KAMUK, MIKAEL HELTMUTH, MORTEN KJÆR OG HOLGER ØSTERGAARD. TEKST JENNIFER HALEY. INSTRUKTION MADELEINE RØNN JUUL. SCENOGRAFI SIGGI ÓLI PÁLMASON. LYDDESIGN ANTON BAST. LYSDESIGN HENRIK SLOTH REKVISITTER NAJA BRIMER. OVERSÆTTELSE abcSPROG. Coverfoto CREATIVE ZOO OG MONTGOMERY. Du kan læse mere her
