TAG AF TANG - LÆSØ
Barndommens ferieø indeholdte ikke blot endeløse sandstrande, massevis af jomfruhummere og lange lyse nætter. Det var også hjemsted for gamle bindingsværkshuse med røvballeformet tangtage, hvor udkik til vinduerne blev skabt med motorsave og geder holdt ukrudtsvæksterne nede øverst på taget. Hvilket jeg både fandt voldsom fascinerede og ikke fangede som noget yderst specielt. Men det er vitterlig kun på Læsø tang blev brugt som tagmateriale. Hvilket der er gode grunde til blev sådan, og endnu flere hvorfor man bevarer det.
Den lille sandø er hverken synderlig lang, kuperet eller med en stor befolkning. Der alligevel store regionale uenigheder. Gennem årtierne min familie har gæstet øen har diskussionerne bølget frem og tilbage vedrørende alt fra bevaring af de lokale bier, hvordan havneanlægget skal udformes, hvilke kunstudstillinger er passende, om busser skal være gratis, hvilken færgetype øen bør betjenes af og hugorme bør dræbes eller ej. Noget der gerne tager flere år at blive enige om og samtidig noget der fylder avisspalterne med utilfredshed imens. Det var derfor lidt overraskende hvor moderat uproblematisk projektet med fornyelse af tangtagene på Læsø er forløbet. Det lader til alle lokale støtter op omkring fornyelsesprojektet, siden nullerne har man målrettet arbejdet på at genopdage tængeteknikken og sikre de mange tons åletang der er påkrævet (sygdom ramte dansk ålegræs-tang i 1930erne). Mens fonde med dybe lommer har kastet store millionbeløb efter projektet har de lokale kræfter kæmpet for og med resten.
Denne sommer var jeg således rundt flere af husene der havde fået nyt tangtag på. Ruten indeholder for tiden sytten huse, der spredt over fem kilometer vej i Gammel Østerby indbyder til beundring, besøg og spørgsmål. Du kan læse mere om husene her og med fordel vælge at besøge Hedvigs Hus hvor en flok frivillige holder åbent på udvalgte dage, ellers er Læsø Museumsgård det oplagte sted. Skulle du tumle til øen udenfor badesæsonen så afholdes der den 13. oktober noget der kaldes ”Tagnhusenes Dag” på Læsø.
Personligt finder jeg det fascinerende at man let bruger 70-80 tons tang på et enkelt hus, at taget snildt holder 200-300 år og hverken kan brænde eller rådne. Selvfølgelig bygger svaler redder i det, vilde blomster vokser på tager og turister som jeg selv går helt tæt på for at røre det silkebløde tagbeklædning. Hvis ikke du har mulighed for at besøge øen, eller bare heller vil ligge på stranden, så kan du snyde dig til oplevelsen med den prisvindende dokumentar fra Chroma Film —>