Vi har alle en afmålt tid på planeten, men det er først når du bliver ældre at du indser geografien også er afgrænset. Det er muligt flyvemaskinerne kan bringe dig til eksotiske destinationer, og den globale verden giver dig følelsen af at alle muligheder er åbne. Det er dog en illusion. Da det er kun relationer du bruger tiden på som bliver meningsfulde. Hvilket kræver tilstedeværelse og genkendelse. Det er således kun steder du udforsker der vil blive forstået. Det er kun kærlighed der deles som har mening, og kun hjerner der bruges som udvikler sig.

For hvert valg du træffer er der indbygget en serie fravalg. De der forbliver i barndommens landsby finder en samhørighed, som  globetrotteren aldrig vil forstå.

Børneproducenterne vil altid påstå de har fundet meningen med livet, mens de barnløse føler sympati med ofrene de giver. Arbejdsmarkedetsslaver drømmer om friheden, mens trygheden fast arbejde giver virker tillokkende udefra.